Mugge og vejfesten
Den danske animationsfilm 'Mugge & vejfesten' er den første spillefilm fra satire-duoen Wulffmorgenthaler. Den handler om den lykkeligste dreng Mugge bliver ulykkelig, da hans forældre skal skilles, men så beslutter han sig for at gribe ind og ændre tingenes tilstand. Filmen er tilladt alle, men henvender sig mest til børn i alderen 6 år og opefter.
Mugge er verdens lykkeligste dreng i et helt almindeligt villakvarter befolket med mange helt ualmindelige typer. Pludselig en dag skal hans forældre skilles. Hans mor har forelsket sig i en fitness-guru Pierre, og hans far er nu helt nede i kulkælderen. Mugge er først fortvivlet, men så beslutter han sig for at tage affære. Han vil holde årets vejfest, og dermed få hans forældre sammen igen. Uheldigvis er kvarteret ikke interesseret i at holde vejfest mere, og Mugge skal først og fremmest have dem overtalt til at holde årets fest med kærlighed som tema. Nu går planlægningen i gang, men det går ikke helt som forventet for stakkels Mugge. Filmen har et hæsblæsende tempo fyldt med gakkede karakterer og skøre påfund. Wulffmorgenthaler er kendt for deres internet-striber og tv-satire. De er således skaberne bag bl.a. den rapkæftede flodhest Dolph og serien 'Pandaerne'.