Downton Abbey
Downton Abbey

Downton Abbey

02.10.20
Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Downton Abbey er et britisk historisk drama skrevet af Julian Fellowes og instrueret af Michael Engler. Det er en fortsættelse af tv-serien med samme navn, skabt af Fellowes, der kørte på TV fra 2010 til 2015.

Der er gået nogle år siden tv-seriens sidste sæson, og vi skriver nu 1927. Kongeparret melder sin ankomst, og hele Downton står på den anden ende for at gøre sølvtøj, kjoler og alting klart til den store begivenhed. Selv den pensionerede overbutler Carson trækker i arbejdstøjet for at hjælpe til. Til tjenerstabens enorme skuffelse medbringer kongen sit eget tjenerfølge, herunder en fransk kok, men den udfordring finder tjenestefolkene en løsning på så de selv kan vise, hvor dygtige de er. Ovenpå i salonerne afsløres flere hemmeligheder, og Lady Violet kæmper med næb og kløer for slægtens fortsatte virke på godset. I sit udgangspunkt er serien et billede på det britiske samfund i ét mikrokosmos, godset Downton Abbey med den britiske overklasse repræsenteret ved jarlen af Granham, Robert Crawley, og hans mor, Violet, og underklassen ved blandt andet køkkenchefen, fru Patmore, og køkkenpigen Daisy.

Filmen udgør en hyggelig, underholdende og lidt uforpligtende opsamling på serien, og det store persongalleri er en udfordring at følge med i for de uindviede. Men charmen, scenografien og det glimrende skuespil kan sagtens nydes alligevel, og det gør man i høj grad, uagtet at filmen nok ikke sætter sig de dybeste spor i britisk filmhistorie

Tags
Materialer
GennemseGennemse
  • Dvd

Downton Abbey

Af Julian Fellowes, Ben Smithard, Michael Engler (2020)
Året er 1927. Kongeparret har meldt sin ankomst, og hele Downton står på den anden ende. Kjoler, sølvtøj, menu og alt...
Læs mere