Gåsedrengen

Gooseboy

22.05.20
Ny børnefilm

En dreng, en talende gås og en farlig mission er ingredienserne i denne helt igennem skøre men skønne børnefilm. Tilladt for alle men er velegnet for børn fra 7 år.

 

Drengen Viggo laver stort set ikke andet end at spille VR-spillet Gooseboy. Hans mor arbejder rigtig meget, så Viggo spiller, lige indtil det banker på døren, og pigen Vigga står udenfor. Hun har set Viggo gennem vinduet, og synes de skal hænge ud sammen hen over sommeren og måske være kærester. Det går ok, lige indtil en gås brager ind i Viggos terrassedør og brækker vingen. Gåsen Nissemand kan tale og er desperat for at indhente sin flok, der er fløjet videre nordpå. Viggo hjælper gåsen, og de kommer hurtigt ud på en fantasifuld, farverig og farlig rejse.

 

Filmen er en sød, skør, anderledes børnefilm fyldt med glad musik. Det er en stjernespækket film, der viser store skuespillere i små anderledes roller fyldt med gakket humor i ægte Wikke/Rasmussen stil. Det er en simpel historie om Viggo, der skal hjælpe gåsen hjem, og undervejs udsættes han for adskillige manddomsprøver. Det, der får filmen til at fungere, er de helt igennem skøre karakterer, der dukker op hele filmen igennem og bryder ud i iørefaldende sange.

Makkerparret er denne gang blevet inspireret af Selma Lagerlöfs bog 'Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige'.

Mads Geertsen kendt som Onkel Reje kendt fra Ramasjang lægger stemme til gåsen Nissemand, der har en stærk jysk-dialekt. 

Tags
Materialer
Michael Wikke, Steen Rasmussen, Jan Pallesen: Gooseboy GennemseGennemse
  • Dvd

Gooseboy

Af Michael Wikke, Steen Rasmussen, Jan Pallesen (2020)
Viggo er vild med VR-spillet Gooseboy, men da en talende gås flyver ind i hans terrassedør og brækker vingen, må Vigg...
Læs mere