Dora and the lost city of gold
Dora and the lost city of gold

Dora and the lost city of gold

26.05.20
Anbefalet af bibliotekar Mette Quist

Du har nok mødt Dora The Explorer/ Udforskeren fra Nichelodeon. Det er pigen Dora og hendes venner, der sammen løste forskellige problemer. 

I denne liveaction film baseret på Dora møder man den eventyrlystne pige som teenager, hun bor stadig i Peru sammen med sine forældre og bruger sin fritid til at udforske junglen. Hun er dog ikke en helt normal teenager, hvilket bliver bekræftet, da hun af sine forældre bliver sendt til Los Angeles, hvor hun skal bo hos sin fætter Diego og dennes familie. Her skal hun starte på den samme high school som Diego går på, hendes fætter syntes dog, hun ret pinlig. På en klasseudflugt til et museum bliver Dora og nogle af hendes klassekammerater kidnappet. Kidnapperne tager dem med til Peru for at lede efter en gammel og glemt by med ufattelige rigdomme. Det lykkes Dora og vennerne at undslippe deres fangevogtere, men Dora finder ud af, at hendes forældre er forsvundet og beslutter sig for, at hun vil finde dem. Hendes klassekammerater følger med hende i håb om at blive reddet. Dora er i den grad tilbage i sine vante omgivelser.

Tags
Materialer
Dora har levet i Perus jungle og opfattes som nørd, da hun kommer på High School. Hun kidnappes og er i sit rette element, da hun vender tilbage til junglen for at lede efter en glemt by med ufattelige rigdomme!
Læs mere