Girafhuset
girafhuset

Rasmussen, Gorm Henrik : Girafhuset

Girafhuset er en selvbiografisk roman med udgangspunkt i forfatterens egen barndom, en bevægende fortælling om en drengs forhold til sin dominerende og voldelige far, en fortælling om Aalborg, samt et tidsbillede på de tidlige 60’ere i Danmark, et fint billede af hele stemningen fra den tid, med mordet på John F. Kennedy, angsten for atomkrig og de begyndende oprørstendenser i samfundet.

Romanen tager udgangspunkt i nutiden, omkring faderens sidste tid og hans død. Opgaven for Daniel og hans søster, Helena, er herefter at få ryddet og solgt huset med det malende tilnavn, Girafhuset. Daniel, der ellers bor i København, bosætter sig i huset mens oprydningsprocessen står på, og samtidig skriver han sin og familiens historie, som domineres - og tyranniseres - af faderen, Klavs.

Historien fortælles med en overraskende nøgternhed, og det er barske løjer, familien udsættes for fra faderens side. Gorm Henrik Rasmussen lægger heller ikke fingrene imellem, når han beretter om uhyrlighederne, men et had til faderen, vrede, eller en trang til hævn, skal man lede længe efter i romanen. Det er smerteligt at tænke over, hvad den lille familie har været udsat for, og man føler med Daniel i hans kamp for at klare sig, en næsten daglig kamp, dels for at omverdenen ikke skal opdage, hvordan det står til i hjemmet, dels for at vinde en plads i kvarterets børnegruppe og endelig for at undgå faderens koleriske utilregnelighed.

Man kan som læser ikke forblive upåvirket af de barske forhold, hovedpersonen Daniel er vokset op under, og selvom Girafhuset er forfatterens opgør med en dominerende og voldelig far, er det samtidig beretningen om en spændende mand, der var aktiv i hjembyen Aalborgs forenings- og kulturliv, og om et hjem, hvor der kom mange spændende og kulturelle personligheder fra samtidens parnas.

  • Bog

Girafhuset : roman

Da faderen dør rydder Daniel og søsteren op i barndomshjemmet "Girafhuset" i Hasseris i Aalborg. Daniel, som er forfatter, beslutter sig for at skrive "Forsvindingsskoven", hans egen historie om den tyranniske og voldelige fader
Læs mere
  • Bog

Girafhuset : roman