Zorglub – Barn af Z
Zorglub – Barn af Z

José-Luis Munuera: Zorglub – Barn af Z

02.12.19
Anbefalet af bibliotekar Mette Quist

Kender du Splint og co.? Måske kender du dem fra de gamle tegneseriehæfter, eller du har måske i stedet set tegnefilmen, der kørte i fjernsynet på et tidspunkt. Hvis du kender dem, så ved du også, Splint og co. en gang imellem kæmper mod mesterskurken Zorglub. 
Noget der blinker? 
Hvis ikke, så fortvivl ikke, for nu er der kommet en tegneserie der handler om skurken Zorglub: Zorglub – Barn af Z

I første nummer i serien møder man teenagepigen Zandra, som vil allerhelst gerne være en helt normal teenager med helt normale problemer, men det er ret svært, når ens far er mesterskurken Zorglub. Han gør ligesom så mange andre forældre: bekymrer sig lidt for meget om deres børns liv og superskurken har måske lidt svært ved også at erkende, at hans lille nussepusseskat er ved at blive voksen. Især da hun begynder at date. I Zandras tilfælde så er det fyren André, som får hendes opmærksomhed, og det falder ikke I god jord ved hendes far, der tvinger hende hjem fra en ellers mega god date. Den ufrivillige afhentning hjem resulterer i et skænderi imellem Zorglub og Zandra. Kort tid efter deres skænderi kommer hemmelighederne væltende frem, og Zandra finder ud af, at hun ikke er den, hun troede, hun var.

Min vurdering:
Jeg vil sige, man sagtens kan kaste sig over denne tegneserie også uden at kende til Splint og co., eftersom man ikke høre om dem her i det første bind om Zorglub. Om de kommer til i nogle af de andre bind i serien, kan jeg ikke svare på, men hvis de gør, så vil jeg nok holde med Zorglub og Zandra. 
Historien og sproget er frisk, og man kan i den grad relatere til teenageren Zandras følelser og tanker, ligeledes kan man gøre med Zorglub. Godt nok er han en superskurk, men han er også en far, der bekymrer sig for Zandra og hendes sikkerhed, selvom hun til tider på bedste teenagermaner bare gerne vil være i fred og måske endda vil være i større sikkerhed i selskab med Jack the Ripper. 
Man kan ikke undgå at blive i godt humør af at læse denne tegneserie. 

Materialer
Reservér
  • Tegneserie

Zorglub - Barn af Z

Af José-Luis Munuera (2019)
Læs mere