Æggets forbandelse af Thomas Taylor

14.06.22
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Bogens hovedperson er den 12-årige Herbie Lemon, som bor og arbejder som hittegodsforvalter på Hotel Nautilus i den dystre kystby Undervig. Da den gådefulde pige Violet pludselig dukker op på hans kontor får Herbie i høj grad brug for sine evner til at finde forsvundne tings ejere; Violet leder nemlig efter sine forældre, der på mystisk vis forsvandt i Undervig, mens hun endnu var spæd. Undervejs i deres søgen får børnene afdækket en lang række hemmeligheder om byen og dens brogede skare af indbyggere, og snart befinder de sig i stor fare. Alle sporene peger nemlig i én retning; på en uhyggelig skrøne om det lokale havmonster, Malamanderen.

Stemningsfyldt, skægt og meget charmerende søulke-eventyr med masser af skønne plot-tvists. Fortællingen er yderst velfortalt og medrivende, og mens mystikken breder sig, side for side, bliver byens mange skæve og elskelige karakterer fremragende udfoldet for læseren. Andet bind i serien er udkommet og hedder ”Gargantis’ skat”.

For 10-13-årige.

Tags
Materialer
  • Bog

Æggets forbandelse

Af Thomas Taylor (2022)
Tag med til den mystiske og finurlige by Undervig, hvor indbyggerne hvisker om et frygtindgydende monster - den grumme malamander. Forrygende lystlæsning for 10-13-årige
Læs mere
  • Bog

Æggets forbandelse

Af Thomas Taylor (2022)
  • Bog

Gargantis' skat

Af Thomas Taylor (2021)
Hittegodsforvalter Herbie Lemon og hans veninde Violet er tilbage med endnu et eventyr fra den mystiske kystby Undervig, hvis overlevelse denne gang trues af en gigantisk storm. 2. del af serien "Malamander". Forrygende lystlæsning for 10-13-årige
Læs mere
  • Bog

Gargantis' skat

Af Thomas Taylor (2021)