Kodenavn Bananas

14.06.22
Skrevet af David Walliams Anmeldelse af Mette Quist

Bogens handling foregår i London 1940 under 2.verdenskrig, hvor vi møder den forældreløse generte og triste 11-årige dreng Erik. Drengen har siden forældrenes død boet hos sin døve bedstemor, som han hjælper med at få i sikkerhed, hver gang luftalarmerne lyder over London. Det eneste, der ellers kan muntre Erik op i denne barske verden, er hans daglige besøg i zoo, hvor hans excentriske onkel Monty arbejder som dyrepasser. Men det er ikke kun derfor, Erik er glad for at komme i zoo. Det skyldes også, at han har dannet et særligt bånd med gorillaen Gertrud, som er en af zoo’s særlige attraktioner. En aften går det galt, da støjen fra bombardementerne får den stakkels gorilla til at bryde ud af sit bur. Selvom det lykkedes for Erik og onklen at få Gertrud tilbage i sit bur, er hendes dage talte. Hun skal aflives og onklen fyres som dyrepasser. Heldigvis for Gertrud sætter Erik sig for sammen med sin onkel for at redde gorillaen. Det bliver noget af en redningsaktion, der bringer dem ud på et eventyr, og som om det ikke var nok, så kommer de også på sporet af et nazikomplot.

Bogen kan varmt anbefales som en sjov højtlæsningsbog for de 7-årige, og selvlæsning for de 10-årige. På  nogle af de første sider bliver præsenteret for et spændende persongalleri, bestående af en del skæve personligheder, som man bare ikke kan vente med at møde i bogen.

Tags
Materialer
  • Bog

Kodenavn Bananas

Af David Walliams (2021)
Erik elsker at besøge sin bedste ven Gertrud, som er en gorilla i Londons Zoo. Men en dag bliver det for farligt for gorillaen at blive i Zoo, og så begynder et stort eventyr for dem begge. For dem der kan lide sjove historier med dyr. For højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 10 år
Læs mere
  • Bog

Kodenavn Bananas

Af David Walliams (2021)