Iltjagt – Overlevelse af Nicole Boyle Rødtnes
I en dystopisk fremtid koster ilt penge, derfor er det kun de rige som har adgang til den gode ilt, mens de fattige må nøjes med ringere ilt. Ilt der langsomt, men sikkert gør dem mere syge.
De to søskende Alex og Liam lever i denne verden og det har ikke været nemt for dem. En ulykke tog deres far fra dem og sendte deres mor på sygehuset. At finde arbejde er også besværligt, da Alex har et deformt ansigt. Liam har dog lettere ved det, men konkurrencen om jobs er hård, da arbejde ikke hænger på træerne. En dag i jagten på at tjene ilt og penge, får de begge sikret sig et job, som forandrer deres liv for altid på en meget farlig måde.
Forfatteren har også skrevet serien Ilttyven, der foregår i samme univers som Iltjagt, men er for læsere på 14 +.
Denne bog ligner også: ”Ørkenfeber” af Ida Jessen, ”Det forbudte land” af Kasper Hoff