Den ekstraordinære rejse
Den ekstraordinære rejse

Denis-Pierre Filippi: Den ekstraordinære rejse

02.06.20
Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard

En god gammeldags eventyrlig fortælling, inspireret af Jules Vernes fantastiske univers, om to gæve børns vilde oplevelser. En tegneserie for børn fra alderen cirka 12 år.

Børnene Noemie og Emilien, der er kusine og fætter, har tilbragt det meste af deres liv på en internatskole, imens deres forældre har været på det ene fantastiske eventyr efter det andet. Tiden er 1927 i et fantastisk univers, hvor 1. verdenskrig stadigvæk er i gang. De to kæmpende hære bliver hele tiden angrebet af en tredje fraktion, der består af kæmpestore robotter, der deler sol og vind lige, og smadrer alt og alle på de to andre sider.

Til børnenes overraskelse bliver de hentet hjem af Noemies forældre, og et stort eventyr går i gang. Émiliens far er forsvundet midt i et videnskabeligt forsøg, og de vil prøve at finde ud af, hvor han er blevet af. Begge børn er selv små opfindere, så der går ikke længe før, de er på sporet af den forsvundne opfinder. Udover at historien er utrolig flot tegnet med mange stemningsfulde farvelagte tegninger, så er den både vittig og rørende fortalt.

Dette første bind i en ny serie på i alt seks bind og bind to på dansk udkommer snart.

Materialer
Denis-Pierre Filippi, Silvio Camboni: Den ekstraordinære rejse. Del 1
  • Tegneserie

Den ekstraordinære rejse. Del 1

Tegneserie. Noemie og Emilien er børn af opfindere og eventyrere, men bor på en internatskolen, imens deres forældre er på farten. De bliver rodet ind i et eventyr, der har noget at gøre med kæmperobotter
Læs mere
  • Tegneserie

Den ekstraordinære rejse. Del 1