Tyvefældens forbandelse af Kasper Hoff
13-årige Kevin skal meget mod sin vilje hjælpe sin grandonkel Kaj med at rydde op i kælderen. Kaj fortæller, at han er shaman og at alt det rod han har i kælderen, er en samlingen, der består af kraftgenstande fra hele verden. Da indholdet i kælderens kasser åbenbarer sig, og grandonklen fortæller, om hans rejser både rundt i verden og i underverdenen, vækker det Kevins nysgerrighed og lyst til at blive shaman. Kaj indvilliger i at uddanne Kevin til shaman, men for at blive shaman skal man bestå en prøve. Prøven går ud på at hjælpe andre, som også er en stor del af det at være shaman. På hjemmefronten er Henrik og hans datter Kaya flyttet ind hos Kevin, hans mor og storesøster Sophia. Kevin løser sin shaman-opgave ved at hjælpe Kaya med at falde til i den nye familie.
Kevin fortæller Kaya alt om Kaj og at han er shaman og sammen besøger de Kaj, som sender Kevin til underverdenen, hvor han får kragernes velsignelse, så han må færdes i underverdenen og blive shaman. Men inden Kevins uddannelse til shaman kan komme rigtig i gang, dør Kaj desværre af malaria, og Kevin arver Kajs store samlingen af kraftgenstande. En dag forsvinder en ting fra samlingen: skrinet med tyvefælden, hvor der bor en ond ånd, der fanger tyvens sjæl, så den efterladte mister alt livslyst. Efter et par måneder tager den onde ånd tyvens sjæl med til underverden og så dør man. Kort efter skrinets forsvinden, forandre Kevins storesøster, Sophia, sig. Kevin og Kaya må ud på en livsfarlig rejse for at redde Sophia. En rejse, der fører dem dybt ned i en verden fuld af ånder og skjulte farer. Forfatteren kender vi fra mange gode serier fx "Gamerz" og "Doktor Z"
Bogen findes på eReolen Go og anden del i serien ”Kattene fra Ægypten” er lige udkommet.