Orlaprisen 2021

08.11.21
I anledningen af uddelingen af Orlaprisen vil vi anmelde nogle af de nominerede bøger. Det kan også være, at du får lyst til at læse bøgerne. Vinderne offentliggøres 25. november.

Fiskepigen Søren Jessen

Nomineret i kategorien: Bogen med de bedste tegninger

Smuk og hjerteskærende graphic novel om Frede og hans storesøster, der bor i et hus på en bakketop. Huset hedder Bakkely og det redder dem, da en storm skyller alt omkring dem væk og efterlader dem isolerede og alene, uden strøm, uden lys, uden forældre. Fredes storesøster gør alt, hvad hun kan for at skabe en illusion af, at alt er normalt. De to søskende leger med dinosaurer, fortæller historier, bager pandekager og sover i deres mors og fars seng. Samtidig er hun selv bekymret og bange. Hvor er deres forældre? Hvornår vil vandet trænge ind i huset? Og hvordan skal hun få Frede i sikkerhed, når alt de har er en gummibåd og et oprørt hav? Bogen handler om et højaktuelt emne nemlig klimaforandringer og om at hjælpe og passe på hinanden i svære tider. På trods af den barske virkelighed, der omgiver de to børn, er bogen dog også præget af håb og fællesskab. Til højtlæsning fra ca. 10 år og selvlæsning fra 12 år.

 

Drengen der fik ting i hovedet – hjælp jeg er klog af Kasper Hoff

Nomineret i kategorien: Bogen som fik mig til at grine

Dette er den tredje bog i serien om 'Drengen, der fik ting i hovedet' og alt er som det plejer. Karl får stadigvæk alting i hovedet. I denne bog lukker Statsministeren biblioteket. En helikopter henter alle bøgerne i et net, men det går selvfølgelig galt, og Karl får alle bøgerne i hovedet. Bum! Alle siderne i bøgerne er blanke og vupti al viden fra bøgerne er forsvundet ind i Karls hoved. Han gider ikke længere gå i skole for han er den klogeste af alle. Samtidig med at Karl bliver utrolig klog går internettet i stykker og reparationsbogen plejer at kunne lånes på biblioteket, men det er jo lukket. Ingen kan huske ret meget, internettet virker ikke og statsministeren har lukket biblioteket. Kasper Hoff har endnu engang skrevet en megasjov, kaotisk og fuldkommen herlig bog om ”Drengen, der fik ting i hovedet”. 

Dukkemageren af Thorstein Thomsen

Nomineret i kategorien: Bogen jeg ikke kunne lægge fra mig

Sonja bor sammen med sin mor og lillesøsteren Bibi på en stor herregård. Deres far forsvandt sporløst for tre år siden, så for at gøre det lidt ekstra godt, da Bibi har fødselsdag, har hendes mor inviteret en Ukrainsk dukkemager, som forærer Bibi en fin slaskekanin.

Kort efter bliver Bibi syg, og Sonja er sikker på, at det har noget med den ukrainske dukkemager og hans dukke at gøre. Hun beslutter sig for at drage ud og finde ham, så Bibi kan blive rask igen. Det bliver starten på en lang og forunderlig rejse, hvor Sonja får følgeskab af to væbnere, en talende krage og en ræv, der forstår alt hvad hun siger. Rejsen går gennem de gamle østlande, hvor hun må gemme sig for myndighederne, men heldigvis er der flinke mennesker der hjælper hende undervejs. Især pigen Lola og dukkemageren Italo, kommer til at spille en altafgørende rolle for, at hun kan nå sit mål.

Bogen er beregnet til at læse selv, men man kan også bruge den til oplæsning.

Bækager Boldklub – bold og badehætter #5 af Jesper Roos Jacobsen

Nomineret i kategorien: Bogen som fik mig til at grine

Bækager Boldklub er en sjov serie om venskab, pinlige misforståelser og noget, der gerne skulle minde om et fodboldhold. Bækager Boldklub skal på 100% ferie i Kenya – OVERHOVEDET ikke noget fodbold! -  og da holdet lander, viser det sig, at klubbens træner, Altmuligmand, er ret berømt i landet. Så berømt, at der står en messingstatue af ham i lufthavnen! Men han vil ikke tale om det, og han opfører sig bare ret mærkeligt… Måske er det fordi Altmuligmand bærer rundt på en meget stor hemmelighed, som bliver afsløret, da Bækager Boldklub tager imod en udfordring til at spille fodbold…

Materialer
Søren Jessen (f. 1963): Fiskepigen GennemseGennemse
  • Tegneserie

Fiskepigen

Af Søren Jessen (f. 1963) (2020)
Tegneserie - graphic novel. Frede og hans storesøster bor i huset, Bakkely. Bakkely redder dem, da en storm skyller a...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Drengen, der fik ting i hovedet - "hjælp, jeg er klog!"

Af Kasper Hoff (2020)
Drengen Karl, som får ting i hovedet, rammes denne gang af en masse bøger og bliver meget klog. Men han opdager også,...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Dukkemageren

Af Thorstein Thomsen (f. 1950) (2021)
Da Sonjas lillesøster får besøg af en ukrainsk dukkemager, der har lavet en helt speciel dukke til hendes fødselsdag,...
Læs mere
Jesper Roos Jacobsen, Ole Sønnichsen: Bækager boldklub - bold og badehætter GennemseGennemse
  • Bog

Bækager boldklub - bold og badehætter

Af Jesper Roos Jacobsen, Ole Sønnichsen (2020)
Bækager Boldklub skal på ferie i Kenya, hvor deres træner Altmuligmand stammer fra. I Kenya viser det sig, at Altmuli...
Læs mere