Nattens bøger
Nattens bøger

J. A. White: Nattens bøger

13.05.20
Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard

Alex er vild med gyserhistorier, og elsker at skrive dem selv. Men en nat bliver han lokket ind i en fremmed lejlighed, og med et er han selv fanget i en uhyggelig historie. For dem der elsker uhyggelige fortællinger. Kan læses fra ca. 12 år og opefter.

Drengen Alex er vild med alt, der er uhyggeligt, og han skriver hårrejsende historier i de kladdehæfter, han kalder sine "nattebøger". Men det er kun ham selv, der sætter pris på dem, så en nat sniger han sig ud for at brænde dem i det store fyr i kælderen. På mystisk vis bliver han lokket hen til en lejlighed i opgangen, og pludselig er han selv hovedperson i en hårrejsende historie: Han er blevet fanget af en heks. Alex opdager at heksen er lige så glad for uhyggelige historier som han selv, og han får lov at leve, så længe han kan finde på nye gys at læse op for hende. Men hvor længe kan han blive ved med det? Alex finder også ud af, at han ikke er det første barn, der er blevet lokket ind i heksens lejlighed og lige nu befinder der sig også en anden pige ved navn Yasmin. Men hvor er de andre børn blevet af? Og hvorfor ryster lejligheden nogle gange? Alex, som kender alt til gyserhistorier, ved godt, at de fleste af dem ikke ender lykkeligt. Og snart begynder han at løbe tør for historier. Så sammen med Yasmin prøver Alex at slippe ud af den forheksede lejlighed.

Bogen er en blanding af korte gysernoveller, og hovedhistorien om Alex og hans oplevelser i heksens lejlighed. Handlingen minder meget om "1001 nats eventyr", for Alex er på mange måder i samme klemme som Scheherazade, og får kun lov at overleve så længe han kan finde på nye historier.  Men som handlingen langsomt skrider frem minder historien mere om et andet eventyr om to børn, der er blevet taget til fange af en heks. Historien er velfortalt og perfekt for alle gyserelskere.

Kan lånes på biblioteket.

Materialer
GennemseGennemse
Reservér
  • Bog

Nattens bøger

Af J. A. White (2019)
Alex elsker gyserhistorier, men da han bliver fanget af en ond heks og tvinges til at fortælle nye, uhyggelige histor...
Læs mere