Holly Black: Prinsen af ondskab

14.09.21
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Er det lykken at vokse op i en fantastisk verden befolket af feer, elvere og andre smukke væsener? Nej, ikke hvis man selv er et menneske. Her kommer 1. del af YA-trilogien "Folk of the air", om menneskebørn i feernes verden. For alle unge fantasylæsere.

Som 11-årig er Jude vidne til, at hendes forældre bliver myrdet af en mystisk mand, der hævder, at han er far til Jude og tvillingesøsteren Tarryns storesøster Vivienne. Morderen, som hedder Madoc, tager de tre piger med sig til en magisk verden af hoffer, feer, skove, trolde og magtkampe, som de tre unger piger knap begriber.

10 år senere er Jude opsat på at blive en del af Kongens Hof og vil kæmpe til den store turnering. Hvad Jude tørster allermest efter er magt, for det er hårdt at være et dødeligt menneske blandt gudesmukke og udødelige skabninger. De smukke, adelige feer kan være ondskabsfulde og nedladende, og de synes at finde de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud, for hun vil ikke finde sig i at blive behandlet som mindreværdig, og være i konstant fare for at miste livet, fordi feerne synes, at 'det er sjovt at se noget dø'. Derfor tager Jude til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt. Én af hendes værste plageånder i skolen er kongens yngste søn, Cardan. Han piner og plager Jude for at få hende til at underkaste sig, men det gør bare Jude endnu mere opsat på at vinde en plads ved hoffet.

Det er som sagt første del i en trilogi og de næste bøger i serien hedder ”Kongen af mørke” og ”Dronningen af intet”. Her følger vi stadig Judes kamp for magt og hendes spirende følelser for hendes onde plageånd prins Cardan. 

Materialer
Holly Black: Prinsen af ondskab
  • Bog

Prinsen af ondskab

Af Holly Black (2019)
Fantasy. Jude og hendes søster Tarryn er som børn blevet bortført til den eventyrlige verden Faerie. Her vokser de op blandt feer, alfer og elvere. Men det er hårdt at være et dødeligt menneske blandt gudesmukke og udødelige skabninger
Læs mere
  • Bog

Prinsen af ondskab

Af Holly Black (2019)
  • Bog

Kongen af mørke

Af Holly Black (2020)
Den ondskabsfulde Cardan er indsat som storkonge i Faerie, og styres stramt af menneskepigen Jude. Men magten er svær at holde fast i, og fjenderne står på spring. Hvor længe kan Jude beholde magten?
Læs mere
  • Bog

Kongen af mørke

Af Holly Black (2020)
  • Bog

Dronningen af intet

Af Holly Black (2020)
Der er varslet krig i Faerie, og da Jude smugles ind i feernes verden for at hjælpe sin søster, udløser hun en gammel forbandelse. Det er tid til det endelige opgør om feernes rige
Læs mere
  • Bog

Dronningen af intet

Af Holly Black (2020)