I de kommende fem uger dykker danske biblioteker sammen med DR ned i det skatkammer af litterære værker, som tiden ikke har kunnet viske ud. Det sker under den fælles titel ‘Med andres ord’, hvor bl.a. litterære citater fører os ind i værkerne.
Hos DR kan man fx opleve seks nye programmer af ‘Øgendahl og de store forfattere’ og den digitale feature Bøgernes danmarkskort, hvor man kan gå på opdagelse i litteraturen på dr.dk. Mens bibliotekerne giver klassikeren nyt liv i form af en all-time kåring af danskernes favoritbogcitat.