Valerie Perrin: Vand til blomster

13.09.22
Fantastisk smuk fransk roman om den forældreløse kvinde Violette Toussaint

Hun gifter sig med Phillipe Toussaint, som er en meget ferm kvindebedårer. Han tager ofte motorcyklen og er væk i flere dage, mens Violette passer deres fælles arbejde med henholdsvis togbommen og pasning af kirkegård.

Mange andre personers liv rulles ud omkring hendes virke på kirkegårde, både levende og døde.

En sagte blid rytme i romanen gør den til en af de smukkeste romaner jeg endnu har læst, med fantastiske personskildringer, der meget elegant vender tilbage gang på gang og ændrer billedet en smule.

En fortælling på en kirkegård, som umiddelbar ikke ser ud af det store – men forfatterens fantastiske sprog, gør den til en sand litterær perle.