Meter i sekundet
Meter i sekundet

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

09.12.20
Anbefalet på bibliotekets bogcafeer af bibliotekar Anna Kristensen - kan lånes som ebog og lydbog på eReolen.

Hvad sker der, når en ”motormund” fra storbyen hamrer ind i vestjysk fåmælthed med 100 ord i sekundet? Det kan man få en slags svar på, hvis man læser Stine Pilgaards helt unikke roman.

To absurd forskellige verdener mødes, og musik opstår. Ikke nødvendigvis sød, men i hvert fald musik. I hvert fald musik i sproget. Det vender vi tilbage til!

Vores kvindelige hovedperson er flyttet til det vestjyske, nærmere betegnet Velling i nærheden af Ringkøbing sammen med kæreste og nyfødt barn. Kæresten skal undervise på højskolen og hun skal, ja, hvad skal hun egentlig?… Hun skal i hvert fald passe sit barn, men hun skal også tage det dér kørekort. Det sidste ender med at få alle egnens kørelærere til at give op, for vores hovedperson er ikke nogen ørn til det der med at køre bil.

Imellem køretimerne bliver vores hovedperson rastløs og vil gerne foretage sig noget, så hun nedsætter sig som en slags orakel og svarer på spørgsmål fra de lokale i en brevkasse, hvor hun i dén grad bruger sig selv og sine egne erfaringer til at løse folks problemer. Det er kosteligt morsomt!

Og så konsulterer hun fra tid til anden Anders Agger, for han ved jo ét og andet om vestjyder og mennesker i sådan almindelighed.

Og apropos musik, så indeholder bogen også nogle fremragende og mundrette nye tekster til kendte højskolesange, så alt i alt får vi én af årets mest fantastiske danske romaner.

 En oplagt kandidat til én af årets mange bogpriser.

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Meter i sekundet : roman

Af Stine Pilgaard (2020)
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderb...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (cd-mp3)

Meter i sekundet (mp3)

Af Stine Pilgaard (2020)
En humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderb...
Læs mere