Stine Bahrt: Urværkerne - Kuppelbyens hemmelighed

22.12.21
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

15-årige Nil bor i Kuppelbyen. Her er de sidste mennesker på Jorden i sikkerhed. Nil vil være urværker - en der kan skabe ting ud af tandhjul og møtrikker. Da hun opdager, at hun har evnerne, bliver hun sendt til Urværkerskolen. Her finder Nil ud af, at hun er langt fra at være en normal urværker. Hun skaber helt andre ting end sine medstuderende. Samtidig lurer krisen - for nogen stjæler mad, men hvem? Og hvad har de med Nil at gøre? Ingenting er, hvad det giver sig ud for at være, og hun er i større fare, end hun nogensinde havde forestillet sig. Udover at skulle koncentrere sig om at redde verden, skal Nil også navigere i forvirrende følelser omkring sin seksualitet.

Hæsblæsende og medrivende steampunk i særklasse. Sproget og historien flyder godt, og som læser drives man frem af alle de små brødkrummer som Nil afdækker om både sig selv og sin verden. Nils følelser og tanker omkring sin seksualitet virker troværdige, omend trekantsdramaet en gang i mellem bliver lidt for meget. Forsiden er indbydende og viser et glimt af den verden historien udspiller sig i. For 13 år og opefter.

Findes også på eReolen Go

Materialer
  • Bog

Urværkerne - Kuppelbyens hemmelighed

Af Stine Bahrt (2021)
Nil opdager, at hun er urværker. Snart befinder hun sig på en skole, hvor ingenting er hvad det giver sig ud for at være, og hun er i større fare, end hun nogensinde havde forestillet sig. For 13 år og opefter
Læs mere
  • Bog

Urværkerne - Kuppelbyens hemmelighed

Af Stine Bahrt (2021)