Lucy Foley: Gæstelisten

04.10.21
Anbefalet af Anna Kristensen

Lucy Foley debuterer på dansk med denne klassiske ”whodunit”-krimi, som sidste år vandt Goodreads pris ”Best mystery and thriller”.

Vi befinder os på en afsidesliggende klippeø ud for den irske kyst. Her skal årets bryllup finde sted. Livsstilguruen Jules skal giftes med den flotte og charmerende tv-stjerne Will. Brylluppet er planlagt indtil mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne, og alle gæsterne skal ankomme med båd dagen før brylluppet.

Festen når ikke at gå i gang, før fortidens uoverensstemmelser og ubehagelige sandheder stikker hovedet frem og truer med at ødelægge den perfekte fest. Da det ydermere blæser op til storm, så gæsterne er fanget på øen, breder utrygheden sig – og det bliver bestemt ikke bedre, da lyset går ud, og man kort tid efter finder et blodig lig.

Spændingen bliver næste uudholdelig, og romanens konstruktion gør, at man bliver fanget af uhyggen. Vi følger nemlig på skift begivenhederne fra de forskellige personers synsvinkel: Brudens selvskadende søster, som skal være brudepige, bryllupsplanlæggeren, bruden selv, forloveren samt påhænget Hannah. Kapitlerne bliver til sidste ganske korte, mens vi nærmer os en afsløring af morderen, som skal findes blandt de personer, vi på skift har fulgt.

Spændingsromanen giver kraftige mindelser om Agatha Christies kendte krimier. Forfatteren har begået en virkelig habil pageturner, så forhåbentlig er det ikke det sidste fra forfatterens hånd, som bliver oversat.

Materialer
Lucy Foley: Gæstelisten : krimi
  • Bog

Gæstelisten : krimi

Af Lucy Foley (2021)
En celeber tv-stjerne og en succesfuld blogger skal giftes, og det mondæne bryllup skal stå på en afsidesliggende irsk ø. Da strømmen går under et stormvejr, dukker et blodigt lig op. Domestic noir-fans vil kaste sig over denne velkomponerede pageturner
Læs mere
  • Bog

Gæstelisten : krimi

Af Lucy Foley (2021)