
Nye krimier oktober 2020
Masser af nye krimier til det begyndende efterår. Vi anbefaler 3 stk - 2 svenske og en dansk, rigtig godt læseefterår.
Vi starter i det danske, nærmere bestemt i hovedstaden hvor fortsættelsen til "Mørket kalder""Nattens udyr" foregår. Michael Katz Krefeld har skrevet endnu en barsk krimi om en masse uhyggelige kvindemord. Opklareren hedder endnu engang Cecilie Mars, der har helt hendes egne måder at få resultater på. For de etablerede krimilæsere, hvor det gerne må være lidt mere råt.
Vi tager over Øresund hvor vi møder Sofie Saranbrant med "Mytomanen", der er 8. bind i serien om Emma Sköld. Efter et orienteringsløb findes en ung dreng myrdet. Mistanken falder straks på en af de lokale drengebander, der huserer i lokalområdet, men Emma undres en del over vennernes og familiens tilgang til at hjælpe med opklaringen. Hvad er det de skjuler? Emma Sköld må arbejde hurtigt for at løse sagen.
Vi slutter af et andet sted i Sverige med Lars Kepler: Spejlmanden, som er 8. bind i serien om Jonna Linna i den meget populære svenske serie. En ung kvinde forsvinder sporløst ved højlys dag, og der søges hjælp ved en gammel ven, hypnotisøren Erik Maria Bark. Der sættes gang i opklaringen og man må konstatere at den svenske krimikonge er tilbage i fornem stil
Andre bøger der kan anbefales og reserveres straks.
De danske:
Christian Nyholm: Tilsigtede hændelser
Peter Lundberg: Efterspil
Karen Inge Nielsen : Færgemanden
Niels Søndergaard : Tre små kinesere
Bille og Bille: Patent på mord , Farlige forbindelser, Blodets bånd ( Mandix 1-3)
Niels Krause- Kjær : Fandens forår
Steen BJ: Curlingeffekten
Else Lefmann : Strandvaskeren ved Faxe Ladeplads
Lena Jo Hursh: Mord i Ballen Brugs
Tom Peder Olsen: Dagen der aldrig kommer
De engelske:
Fiona Barton: Mistænkt
MW Craven: Brændofre
Angela Marsons: Blodets bånd
Emily Gunnis: Barnet der forsvandt
Lee Child: Fjern torden
Ian Rankin: En sang til dystre tider
De svenske:
Caroline Eriksson: Hun som våger
Håkon Nesser: Den sørgmodige buschauffør fra Alster
Den amerikanske:
Tess Gerritsen: Den tavse pige
Den japanske:
Keigo Higashino : I ond tro
Bestil dem som altid med det samme i formularen.