Nye krimier august 2019

12.08.19
Så er der nye krimier til læsning i eftersommeren - husk de kan reserveres øjeblikkelig i formularen nedenunder. God læselyst

Så nåede vi August og selvfølgelig er der mange nye krimier på markedet.

Jeg har valgt tre ud, der alle er svenske, som jeg lige vil skrive et par ord om.

Emilie Schepp: Mester Jakob. Vi er i Sverige, nærmere bestemt i området omkring Norrköping. Anklager Jana Berzelius undersøger sammen med politiet, to bestialske mord på kvinder. Der skal arbejdes hurtigt for at undgå at andre kvinder myrdes. Krimiens temaer er identitet, søskende og problematisk fortid. Endnu en god krimi fra det svenske.

Tina Frennstedt: Forsvundet. Vi starter i det skånske, hvor kvinde findes myrdet efter en voldsom storm. Et par dage senere udsættes en anden kvinde for et tilsvarende overfald, dog uden dødelig udgang, og fremgangsmetoden henleder tankerne på lignende sager fra det københavnske. Derfor bliver dansk politi kontaktet og her uddelegeres Maria Erling til efterforskningen, a la TV-serien Broen. Langt om længe finder parret DNA-spor, der så leder dem videre til ældre uopklarede sager i det dansk/svenske grænseland. Bogen er første del i ny svensk serie kaldet Cold Case - der er inspireret af uopklarede sager fra den virkelige verden. Vild med Broen? - fortsæt her.

David Lagercrantz: Hende der må dø. 6. og sidste bind i serien om Mikael Blomqvist og Lisbeth Salander, som Stieg Larsson påbegyndte, men desværre ikke kunne færdiggøre, grundet dennes alt for tidlige død. 

En hjemløs findes død i en park i Stockholm. Eneste spor på manden er en seddel med Mikael Blomqvists telefonnummer. Mikael Blomqvist rodes ind i sagen af politiet og for at finde svar på diverse spørgsmål må Mikael Blomqvist opsøge Lisbeth Salander. Hun har i mellemtiden forladt Sverige for en gang for alle at få ryddet op i alt det rod hendes far i sin tid forårsagede. Dette fører hende til Moskva, hvor tvillingesøsteren Camilla har drevet det onde imperium videre. Så få slutningen med på en af de mest læste europæiske krimiserier nogensinde. 

Derudover er der 13 yderligere krimier vi gerne vil anbefale: I denne måned alle europæiske krimier

De danske:

Iben Danielsen: Hoveddamens nabohjælp

Thomas Rydahl: De tre paver

Mogens Blom : Dobbeltspil i Odessa

Sara Bouchet : Min mands elskerinde

Mads Peder Nordbo : Kvinden med dødsmasken

De engelske:

Angela Marsons: Forsvundne piger

Jessica Fellowers: Midtformordene 2

CL Taylor: Frygten

Adele Parks : Hun var velkommen

De svenske:

Mattias Edvardsson: En helt normal familie

Pascal Engman: Patrioterne

Den nordirske:

Steve Cavanagh : Løgneren

Den norske:

Ingar Johnsrud: Korset

Bøgerne kan bestilles nu via formular