Nye krimier August 2018

31.07.18
August har ramt os og krimisæsonen går så småt i gang - flere gode titler rammer bibliotekerne i løbet af måneden

SÅ er der nye krimier på vej til de krimilæsende danskere.

Vi starter denne gang i Sverige, hvor Arne Dahl har begået "Midtvand", som er 3. bind i serien om Berger og Blom.

Berger er mistænkt for mord samtidig med at Blom ligger i koma. Berger flygter ud på en ø i skærgården, hvor han afventer ordrer fra SÂPO, mens Stockholm trues af terror. SIdeløbende er en farlig person ved at slippe af med mordtiltale og det er op til Berger at redde alle trådene ud i denne hæsblæsende svenske spændingsroman, skrevet af en af Sveriges allermest læste krimiforfattere.

Turen går videre til Danmark hvor de sidste to forfattere er fra:

Den første vi rammer er Inger Wolf der udgiver : "En djævelsk plan", som er 3. bind i trilogien om psykiateren Christian Falk, der i pressede situationer hjælper Østjyllands politi med gerningsmandsprofiler. I dette bind går flere ting ikke lige efter bogen og pludselig er han på flugt fra politiet kæmpende for at beholde jobbet og i sidste ende livet. Litteratursiden.dk skriver at forfatteren er Danmarks bedste krimiforfatter. Jeg vil gå så langt som at sige, at det bestemt er rigtig gode bøger. - Læs dem endelig.

Sidst men bestemt ikke mindst er 6. bind i serien om Katrine Wraa udkommet. Forfatterparret her hedder Øbro og Tornbjerg og bogen hedder: "De ustraffede". Denne gang arbejder Katrine Wraa med spørgsmålet om hvorfor der falder så få domme i voldtægtssager i København. Pludselig er der hul igennem i eftersøgningen og mange lukkede selvmordssager tages op igen i jagten på gerningsmænd med en noget speciel mission. Igen en fantastisk krimi fra Krimiparret, der slog igennem tilbage i 2010 med romanen "Skrig under vand"

Andre udgivelser

Engelske

Simon Kernick : Vidnet

B A Paris : Sammenbruddet

Peter James : Dødens engel

Danske

Morten Remar: Den sporløse

Helle Mogensen: Havunger

Amerikanske

Taylor Adams: Ingen udvej

Australske

Jane Harper: Skoven

HUSK ALLE BØGERNE KAN BESTILLES NU VED AT UDFYLDE FORMULAREN HER - GOD LÆSELYST