Nye krimier 2019/februar

01.02.19
Masser af nye krimier - de fleste danske eller svenske - husk de kan reserveres med det samme

Efter en stille januar ,på krimifronten, er der langt flere udgivelser i februar.

Vi starter i Danmark hvor Inger Wolf: Sorger - første bind i serien "Pyromanen", udkommer først på måneden. Vi er i Fjelstervang, 8-10 km fra Herning i det mørke Jylland.Et hus brænder ned til grunden og tragisk nok er en lille dreng brændt inde.Klara Larsen og Sebastian Vinther sættes til at opklare det der viser sig at være en påsat brand.Det går hurtigt op for duoen at det bestemt ikke er første gang der er sat ild til noget i byen. Et rigtig godt bud på en god krimi her i februar.

Turen går videre til USA og Boston. Tess Gerritsen:"Gravkammeret" Et skrantende museum opdager pludselig en mumie i deres kælder- der hurtigt kan blive en tiltrængt attraktion. Da mumien bliver analyseret viser det sig at det er en ret ny mumie- og dermed pludselig en drabssag. Jane Rizzoli sættes på opgaven, der snart viser sig at være en mordsag med mere end et lig. En arkæolog involveret i opklaringen forsvinder pludselig og nu skal der arbejdes hurtigt for at undgå at hun bliver psykopatens næste offer.En krimi med masser af uventede drejninger. Nr. 7 i serien.

Endelig slutter vi turen i Sverige Hvor Håkon Nesser udkommer med bogen Intrigo. Intrigo samler nogle af de bedste romaner og noveller fra forfatteren. Vi er i den fiktive by Maardam, hvor emner som skyld og hævn kommer til diskussion. Intrigo er navnet på en lille cafe i byen, hvor meget af handlingen i bogen går gennem. Endnu et mesterværk fra den svenske forfatter.

Yderligere nye krimier nævnes her:

Danske:

Jakob Melander: Fjenden blandt os

Steen B J : Englehjemmet

Steen B J : Arverækkefølgen

Steen B J : Drømmereffekten

Steen B J :Lurende løvelogik

Helle Mogensen : Havunger

Henrik Brun:Operation nyttige idioter

Marianne Monteau: Satans yngel

Preben Tamborg: Mord for lands lov og ret

Svenske:

Stina Jackson: Sommermørke

Anna Jansson : Da skønheden kom til Bro

Anna Jansson : Alkymiens evige ild

Anna Jansson : Vildført

Anna Jansson : Dans på glødende kul

Martin Holmen : Clinch

Lina Bengtsdotter: Francesca

Engelske

Lee Child : Døden nær

Sarah Vaughan:Skandalens anatomi

Ruth Ware: Mrs. Westaway er død

norsk

Johan Ottesen: Apokalypsens engle

Husk bøgerne kan reserveres med det samme - udfyld formularen og du kommer forrest i køen.