Badehotellet afsnit 5 - historien set gennem litteratur

03.04.24
Over halvvejs i sidste ombæring af Badehotellet, og Hr. Aurland har stadig ikke fået øjnene op for frk. Otilia, ak ja!

I stedet er han, med rette, forfærdet over Rudolf Hess og alle de andre topnazister der nu står til regnskab for deres rædselsforbrydelser. Ønsker man at granske dybere i netop Rudolf Hess, Hitlers stedfortræder, der i 1941 gjorde et mislykket forsøg på at få englænderne i tale til en fredsforhandling, anbefaler biblioteket bogen: ”Rudolf Hess: flugten fra føreren”.

I køkkenet er Martha presset, når købmændene ikke vil levere til hotellet, heldigvis har hun fået en dygtig hjælper i lille Frida. Martha har gennem serien kreeret et hav af lækre retter til Badehotellets gæster. Nogen af retterne kan du faktisk gøre hende kunsten efter i, takket være Bettina Buhls: ”Badehotellets kogebog”, der rummer opskrifter fra serien, -og naturligvis også en masse baggrundsviden.

Og endelig vil vi gerne fremhæve en af Badehotellets mere specielle gæster, nemlig Fru Fjeldsøs lillesøster Lydia Vetterstrøm Ploug, spillet af Sonja Oppenhagen. En fantastisk rolle der med få virkemidler, tarotkort og et smil, har haft en ufattelig stor gennemslagskraft. Vil du vide mere om Sonja Oppenhagen, har hun skrevet biografien: ”Mit liv, min linedans”

Vi vender stærkt tilbage i næste uge, på gensyn!

Af bibliotekar Søren Gaarden

Materialer
  • Bog

Rudolf Hess : flugten fra føreren

Om Hitlers magtfulde stedfortræder, Rudolf Hess (1894-1987), der en tidlig majaften i 1941 spændte sig fast i sit sportsfly og tog flugten til Skotland
Læs mere
  • Bog

Rudolf Hess : flugten fra føreren

Bettina Buhl: Badehotellets kogebog
  • Bog

Badehotellets kogebog

Af Bettina Buhl (2019)
Opskrifter på klassiske retter fra mellemkrigstiden som de bliver præsenteret i tv-serien Badehotellets fem første sæsoner. Alt sammen krydret med billeder fra serien, scener fra manuskripterne, fortællinger om datidens liv og kogekunst og indtryk af livet bag kameraet
Læs mere
  • Bog

Badehotellets kogebog

Af Bettina Buhl (2019)
Sonja Oppenhagen: Mit liv, min linedans
  • Bog

Mit liv, min linedans

Biografi skrevet af den folkekære skuespiller Sonja Oppenhagen f. 1948. Om hendes barndom, livet som balletbarn, skuespiller og kærligheden til hendes mænd og børn. Bogen kan læses af alle med interesse for danske skuespillere
Læs mere
  • Bog

Mit liv, min linedans

Selma Lagerlöf: Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige
  • Bog

Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige

Af Selma Lagerlöf (2004)
Sverige set gennem drengen Niels' øjne fra vildgåsens ryg på flyveturen landet rundt
Læs mere
  • Bog

Niels Holgersens vidunderlige rejse g...

Af Selma Lagerlöf (2004)