Nanna Kühle. Det forbandede stadion

01.12.21
Anmeldt af Anna Kristensen

Det forbandede stadion er en virkelig god bog til børn og unge. Det er en velskrevet og velfungerende fortælling, som gør én nysgerrig efter at læse videre, uanset om man er fodboldfan eller ej.

Bogen handler om en fodboldklub, og hovedpersonen Thor er virkelig glad for fodbold. Han hepper på Trandby, selvom de ikke vinder, når de spiller på hjemmebane. Det er der altså noget mystisk ved! Men et stadion kan vel ikke være forbandet? Mange nævner noget om det, og der dukker slanger op de mest mærkelige steder. Men hvad har slanger med en forbandelse at gøre og hvis der er en forbandelse over stadion, kan man så få den ophævet?

Det er spændende og lidt farligt, men man hepper også på Thor og hans bedste ven Alfred undervejs, for som læser vil man gerne finde ud af, hvad det er, der foregår. Det er et godt koncept, for selv hvis man ikke går op i fodbold, er historien alligevel interessant og underholdende.

Bogen har illustrationer af slanger, som opdeler kapitlerne, og da slanger er et bærende punkt for historien, så er det genialt, særligt hvis læseren ikke selv er så glad for slanger. På dén måde kommer der lidt uhygge med ind over også.

Bogen kan læses af de 9-13- årige.

Den findes på eReolen som lydbog og e-bog.

Materialer
Nanna Kühle: Det forbandede stadion GennemseGennemse
  • Bog

Det forbandede stadion

Af Nanna Kühle (2021)
Fodboldholdet Trandby taber altid deres hjemmekampe, og drengene Thor og Alfred får mistanke om, at der hviler en for...
Læs mere