Bedste af Forfatter: Patricia Ryan og kunstner: Anna Margrethe Kjærgaard

24.07.23
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Bedste er snart 100 år gammel men en glad kvinde, der er bedstemor til flere børn. Hun bor i et hus med sin kat, Nulle. Som tiden går, synes Bedste, at hendes børnebørn bliver så store, og at hun selv bliver mindre. Bedste tøj bliver for stort, og hendes øjne bliver små, men hendes ører er ikke blevet mindre, selvom de ikke hører så godt længere.

Bedste griner af mange ting, for alting er blevet så fjollet, synes hun. Bedste har dog ondt af de mennesker i verden, der er i nød, og sender penge til Røde Kors. Hun har nok drama i at se solen gå ned sammen med Nulle. Til sidst er Bedste så gammel, at hun vil smuldre helt og blæse ud over havet i kraft af vinden.

Bogen er skrevet af 90-årige Patricia Ryan, og illustreret af hendes gode ven, Anna Margrethe Kjærgaard.

Det er ikke let at blive gammel. Hverken for en selv eller ens pårørende. Men bogen viser her på en poetisk og rørende måde, hvordan Bedste lige så stille tager afsked med livet på en rolig og nænsom måde. Tegningerne er helt fantastiske, og sammen med den fine tekst formidler de budskabet på en varm og kærlig måde.

For børn på ca. 5-7 år.

Materialer
Patricia Ryan (f. 1933-06-25), Anna Margrethe Kjærgaard: Bedste
Bedste er snart 100 år gammel, og hun er ikke længere den, hun var engang. Billedbog om at sige farvel til livet. For børn på ca. 5-7 år
Læs mere