Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

AFLYST!! SOM SUNKET I JORDEN

Foredrag v/ Kristian Bech TV2-vært og tidligere politimand, nu også kendt fra ”Vild med dans”.

Hvert år forsvinder hundredevis af danskere – langt de fleste dukker heldigvis op igen. Men hvordan finder man dem, som ikke vender hjem af sig selv og måske er væk i årevis? Hvordan er det for familierne, der sidder tilbage uden svar og kan familien finde sammen igen, hvis personen findes?

Oplev et ærligt, livsbekræftende og tankevækkende foredrag, hvor Kristian Bech fortæller om tilblivelsen af ”Som sunket i jorden”. Han viser klip fra programmerne og fortæller om arbejdsmetoderne, udfordringerne, risikoen og de følelsesmæssige op- og nedture, der kan være, når man begiver sig ud på uvis grund, både for de medvirkende og ham selv. Han fortæller også om familierne, der sidder tilbage uden svar, og som gerne vil vide, hvad der er sket med den forsvundne person.

Kristian Bech er kendt fra flere tv-programmer på TV2 og Kanal 5, som handler om politi- og kriminalsager. Han er forfatter til bogen ”Kristian Bech – på patrulje”, hvor han foruden en masse spændende politihistorier også fortæller meget personligt om sin opvækst i Jyllinge ved Roskilde. En underholdende og ærlig foredragsholder, der også fortæller om sine egne følelser og oplevelser.

Husk tilmelding.