Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Sallys Far -Thomas Brunstrøm

Mød forfatteren Thomas Brunstrøm bag de populære billedbøger om Sallys far og Eddie, når han besøger Aabybro Bibliotek

Sallys far er sygt pinlig – det synes Sally i hvert fald. Han gider ikke være voksen, og så fortæller han de vildeste løgnehistorier og bander, selvom man hverken må lyve eller bande.

Forfatter Thomas Brunstrøm fortæller, hvordan bøgerne er blevet til. Han vil også læse op fra nogle af bøgerne. Gad vide hvor meget af det pinlige, der sker i bøgerne, der også er sket i virkeligheden? Og mon Sally, Eddie og Svend findes i virkeligheden?

Thomas Brunstrøm besvarer spørgsmål, og til sidst er der Sallys far-quiz med bogpræmie. Endelig er der gratis plakater til alle interesserede børn – med eller uden autograf. 

 

Der bliver også tid til en snak om bøgerne med Eddie, som er Sallys lillebror og Anton og farmor.

Og så kan man naturligvis låne alle bøgerne i serien på børnebibliotek.

Husk tilmelding

Vi tager lejlighedsvis billeder og videoer på biblioteket og ved arrangementer, og du kan derfor indgå i optagelserne, hvis du opholder dig disse steder. Billeder og film fra offentlige arrangementer bliver brugt som led i Jammerbugt Bibliotekers kommunikation til sine brugere og kan bl.a. blive bragt på bibliotekets hjemmeside, på sociale medier, i publikationer og i pressen.
Datatilsynet skelner mellem to typer af billeder – situationsbilleder og portrætbilleder. Situationsbilledet kan umiddelbart offentliggøres uden samtykke, hvorimod portrætbilledet ikke må offentliggøres uden et klart samtykke fra den eller de portrætterede personer (eller deres forældre). Biblioteket følger datatilsynets anvisninger på området. Hvis du ikke ønsker at optræde på et offentliggjort billede, kan du kontakte biblioteket og bede os fjerne det. Billeder vil som udgangspunkt blive slettet de steder, hvor det er teknisk muligt.