Nye krimier juni 2026
Flere udmærkede titler - tag dem med på ferie...
Af Johan
Mari Jungstedt: Når stjernerne falder
Et intenst drama om magt, begær og bedrag i luksuriøse omgivelser – af en af Sveriges største krimiforfattere.
En svensk kvinde findes død i saunaen i sin eksklusive villa i Marbella. Døren er blokeret udefra, og for drabsefterforsker Hector Correa og hans kolleger ved Málagapolitiet står det klart, at der er tale om mord.
Da journalisten Lisa Hagel fra Svenska Magasinet begynder at grave i sagen, opdager hun, at det luksuriøse liv i Marbella dækker over mere end som så. Offeret, Malin Gracía, synes som hustru til en velhavende spansk erhvervsmand at have haft den perfekte tilværelse, men under overfladen gemmer sig et farligt dobbeltliv.
Lisas og Hector Correas veje krydses igen, og mens efterforskningen intensiveres, kommer de tættere på hinanden – og på den gerningsmand, der stadig er på fri fod og formentlig vil slå til igen …
Når stjernerne falder er tredje uafhængige bind i Mari Jungstedts Málaga-serie, der udspiller sig med de andalusiske bjerge og Málagas storbypuls som baggrund.
Marianne Jørgensen: Pigerne ved rundetårn
Sonja var den første.
Hun blev fundet død for foden af Rundetårn, et af Københavns mest populære turistmål. Siden kom der flere unge piger til. Alle efterladt døde, forpinte, udsultede – og selvom frygten for en seriemorder har hængt over hovedstaden siden, er en gerningsmand aldrig blevet fundet.
På det nærliggende Hotel Engel fylder pigerne meget. Ikke alene var en af pigerne ven med ejerindens søn; hotellet bebos også af true crime-forfatteren Ernst B. Jensen, der står bag et par massive bestsellere om Rundetårnspigerne.
Ernst har svært ved at slippe pigerne. Ikke fordi han lever af deres tragiske historier, men fordi han føler, at han skylder dem at finde frem til sandheden. Da en ny gæst indlogerer sig på hotellet, slår Ernst og gæsten sig sammen om at opklare mordene, men deres spørgsmål skaber uro.
Og snart forsvinder endnu en pige.
Første bog i krimiserien De glemte sjæle.
Anders og Anette De La Motte: Intrige i Amalfi
Citronlunde, chokolade, delikat bagværk – og et nyt, mystisk dødsfald
Hugo Lind har valgt at blive i Italien, og da rejseleder Lara Belmonte har brug for en buschauffør, stiller han selvfølgelig op. Denne gang har Belmonte Travels arrangeret en luksustur på Amalfikysten for forretningsdynastiet Byhlén. Rygtet vil vide, at patriarken Gottfrid Byhlén endelig er klar til at give ansvaret for sit konfektureimperium fra sig – men til hvem? Og er der en, der er parat til at slå ihjel for at gå sejrrig ud af magtkampen?
INTRIGE I AMALFI er anden del af ægteparret de la Mottes stemningsfulde serie af puslespilskrimier, der tager læseren med på en munter, morderisk og kulinarisk rundtur i Italien.
“For italienselskere er Mord under solen perfekt sommer- og ferielæsning.” Alingsås Tidning
“Chokolade, citronlunde og en dødelig familieintrige vækker både rejselysten og appetitten.” Aftonbladet
“Jeg elsker denne her bog – for gådens skyld, for miljøet, for sproget, og fordi den er så fuld af læseglæde. En perfekt blanding af mord, mad og Middelhav.”
“Mord under solen har allerede etableret sig som en tradition for herlig sommerlæsning.” Kapprakt
Udover de nævne bøger (2 svenske og en dansk) har vi følgende krimier på tapetet i denne måned.
De danske:
Louise Nielsen: Nattemørke
Jørgen Ullerup: Harpunkrigerne
Tommy Vorm: Farlig siesta
Finn Wiedemann: Løvejagten
Lars Findsen og Jacob Weinreich: Natten under Kigali
Frode Oldenburg Jørgensen: Livsfarligt ægteskab
John Loff: Edderkoppen
Pernille Boelskov: Sort ø
Signe Storm: Døden er min frelser
Birgitte Wulff: Dydsmønstret
Katja Ranvits: Blå hagl
De tyske:
Anette Hinrichs: Døden på stranden
Anette Hinrichs: Mord i grænselandet
Anette Hinrichs: Dødens bål
Den sydkoreanske:
Kang Jiyong: Lejemorderen fra Shin
De amerikanske:
Laura Elliot: En andens datter
Freida McFadden: Kære Debbie
Den engelske:
Gillian Jackson: Vinderne
Den svenske:
Pascal Engman: Krigen
Den norske:
Gunn Helene Arsky: Mord i boghandelen
Den canadiske:
Linwood Barclay: Mirakelmageren
Den finske:
Arttu Tiominen: Scenografen
og endelig Den islandske
Eva Björg Ægisdottir: Elma
Husk de kan alle bestilles straks