Kort nyt

Nyt krav for børnelånere

Nyt krav for børnelånere: Forælder eller værge skal registreres som økonomisk ansvarlig

Af Randi Buje

Fra 1. januar 2026 skal alle lånere under 18 år have en økonomisk ansvarlig forælder eller værge tilknyttet for at kunne låne materialer hos Jammerbugt Bibliotekerne.
Dette sker på grund af ændrede regler i de fælleskommunale økonomiintegrationer, som betyder, at biblioteker fremover skal registrere en økonomisk ansvarlig person for børnelånere.

I praksis betyder det, at:

  • nye børnelånere kun kan oprettes, hvis en forælder eller værge registreres som økonomisk ansvarlig, og
  • eksisterende børnelånere vil blive midlertidigt blokeret, indtil en økonomisk ansvarlig er tilknyttet.

Registreringen kan foretages ved henvendelse på Jammerbugt Bibliotekerne. Ønsker I at foretage ændringen digitalt kan du enten hente Appen: mit.dk i din App Store eller bruge din computer og logge ind via hjemmesiden mit.dk. Du skal logge på med din egen profil med MitID, vælg ”Send besked” og vælg Jammerbugt Kommune som modtager. Oplys hvilket barn henvendelsen drejer sig om samt dine egne oplysninger, dvs. cpr-nummer og mailadresse.

Vi beklager den ulejlighed ændringen måtte medføre, men håber på jeres forståelse.
Ændringen sker som følge af en landsdækkende beslutning fra KOMBIT og Kommunernes Landsforening (KL) om at ensrette betaling til kommunale institutioner gennem de fælleskommunale økonomiintegrationer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på dit lokale bibliotek.