Kort nyt

Husk sommerbogen er aktiv de næste 2 måneder

I perioden 13. juni til 16. august 2025 arbejdes der med Sommerbogen - klik ind og vær med

Af Johan

Vær med i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen! Alle børn i alderen 6-15 år kan deltage.

Man kan deltage i Sommerbogen fra den 13. juni til den 16. august, og det er nemt at deltage: Hent et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller via dette link, læs en masse gode bøger hen over sommeren, og vær med i konkurrencen om fede præmier. Hovedpræmien er: Tøm en boghandel på 5 minutter!

Sådan gør du

• Du skal være mellem 6 og 15 år

• Du skal hente et udfordringsark på dit lokale bibliotek eller på Sommerbogens hjemmeside via dette link.

• Du skal læse 3 bøger og løse mindst 10 læseudfordringer

• Du skal udfylde 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket

• Du skal aflevere det udfyldte udfordringsark på biblioteket

• Du er nu med i lodtrækningen om en af de 3 hovedpræmier om at tømme en boghandel på 5 minutter

• Du er nu med i lodtrækningen om bogpræmier udloddet af Aalborg Bibliotekerne

Arket med de løste læseudfordringer og de 3 boganmeldelser skal være afleveret til personalet på dit lokale bibliotek senest d. 16. august, så deltager du automatisk i lodtrækningen om at vinde hovedpræmien og lodtrækningen om at vinde lokale bogpræmier.

Mere inspiration

Icon Description

mere inspiration