KulturGalla tirsdag den 30. september kl. 19.00 i Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro.

KulturGalla i Jammerbugt Kommune – en festlig hyldest til kulturen
- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Jammerbugt Kommune inviterer til en festlig og inspirerende aften, hvor årets Kulturpris uddeles.
KulturGallaen er en ny ramme for fejringen af det lokale kulturliv – en aften fyldt med kunstneriske smagsprøver, hyggeligt samvær og taknemmelighed over for de mange ildsjæle og kulturaktører, der hver dag bidrager til kulturen i Jammerbugt Kommune.
Aftenens program byder på:
- Udstilling og levendegørelse i cafeen med Historisk Mode, Malerklubben Regnbuen, Lokalhistorien samt slideshow fra årets gang i kulturlivet
- Korsang med Sing4Joy
- Lyrikoplæsning ved Anna Kristensen, Jammerbugt Bibliotekerne
- Dyveke underholder og akkompagnerer til fællessang. Dyveke er en del af Kulturen Rykker Ud
- Uddrag af forestillingen Askepot med Aabybro Teater og Kulturforening samt Skovspillene
- Talk med Peter Mølgaard, Munidorf, modtager af Ildsjæleprisen 2024
- Talk med Søren Mortensen, VesterhavsRock, modtager af Kulturprisen 2024
- UNIK Musik og MGP, Kulturskolen
- Danseindslag, Kulturskolen
- Taler og Kulturprisuddeling ved formand Helle Bak Andreasen og næstformand Kikki Bille Bach, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget samt formand Inge Pedersen, Kulturelt Samvirke
Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Tilmelding påkrævet https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM13024