Sygeplejeskolen afsnit 2
Så er vi klar igen med nye litteraturanbefalinger ud fra Sygeplejeskolens nye afsnit.
Af Randi Buje
Kriminalføljetonen i radioen “Gregory-mysteriet” lagde gaderne øde i 50’erne, og også på Fredenslund Sygehus. Denne er blot een af mange perler fra 50’ernes Danmark, som pryder Sygeplejeskolen. Er du vild med denne periode i Danmarkshistorien, eller bare nysgerrig på mere, anbefaler vi Ove Dahls bog: “Tilbage til 50’erne”.
Sygeplejersken Else er, som altid, på jagt efter flere penge, og i denne sæson lærer hun et nyt begreb at kende: proformaægteskabet, som udløser et forsørgertillæg, og i desperation vil hun gifte sig med den første som siger ja, nu hendes forlovede Finn ikke vil gifte sig med hende for pengenes skyld, har man kendt mage? Vil du læse en historie hvor proformaægteskabet spiller en central rolle, anbefaler vi Christina Laurens roman: “Paradisproblemet”
Sluttelig kommer vi ikke udenom den gode Dr. Neergaard. I sin søgen efter menneskelig kontakt, inviterer han sig selv med på Dr. Friis og Lis’ bryllupsrejse til Sverige. Dr. Neergaards rejseguideevner kunne godt matche Frode Birk Nielsens bog: “Landskabskunst i Sverige”, som vi varmt anbefaler.
Falder Bjørns lillesøster for Niels? Får Finn nok af Elses ægteskabsplaner, og kommer Dr. Friis og Lis nogensinde på bryllupsrejse? Vi får se i næste uge, hvor vi vender tilbage med dugfriske anbefalinger, på gensyn!