Kort nyt

Gudskelov er vi blevet klogere

Fjerde afsnit af Sygeplejeskolen indeholdt et sort kapitel af Danmarkshistorien

Af Johan

: Hvordan vi behandlede udviklingshæmmede og handicappede. Afsnittet kredsede om patienten Andrea med Downs-syndrom, den sødeste pige som desværre hører under datidens åndssvageforsorg, med vrede plejere og afvisning af samfundet til følge. De rædsler som Andrea beskriver, går igen i Jesper Vaczy Kraghs biografi om Erling Frederiksen og andre som har været anbragt på lukkede institutioner, og stemplet som åndssvag: "IQ 75: Erling og åndssvageforsorgen". Stærk, men interessant læsning.

Heldigvis er vi blevet meget bedre til at implementere mennesker som Andrea i samfundet af i dag. Er du nysgerrig på nutidens tilstande indenfor emnet, anbefaler vi bogen: "(Udviklingshæmmede) Børns hverdagsliv: beretninger og refleksioner fra en parallel og institutionaliseret verden" 

Andrea kommer på Fredenslund Sygehuse med feber og: "Av i nakken". Det viser sig desværre at være polio, en sygdom som vi faktisk har stiftet bekendtskab med før i Sygeplejeskolen, helt tilbage i første sæson, som foregår i 1952. Her hærgede polioepidemien Danmark og vi så hvor barsk og frygtet sygdommen var. Denne epidemi kan du læse mere om i bogen: "Miraklet på Blegdammen: polioepidemien i 1952"

Andrea kom hjem til sin familie, og det var desværre det eneste positive der skete i afsnittet. Vi krydser fingre for at næste afsnit byder på mere glæde. Under alle omstændigheder er vi tilbage med dugfriske anbefalinger, på gensyn!

Anbefalet af bibliotekar Søren Gaarden