- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
- Brovst Sport – og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst
- I samarbejde med
- AOF, LOF-Jammerbugt og menighedsrådene i 9460.
Bent Isager-Nielsen er en af Danmarks mest erfarne efterforskningschefer, og han giver i dette foredrag et interessant indblik i sit arbejde med at efterforske komplicerede drabssager. Med dyb viden og indsigt perspektiverer han sin store erfaring og trækker tråde til helt aktuelle sager fra både ind- og udland.
Han har stået ansigt til ansigt med de mørkeste sider af samfundet, både i sin tid som efterforsker og senere i sin egenskab af at være øverste leder, hvor han jævnligt har måttet tage svære beslutninger i ofte etiske dilemmaer.
I foredraget tager Bent Isager-Nielsen også emner og problemstillinger op, som optager borgerne indenfor kriminalsager netop nu
Han fortæller blandt andet, hvordan antallet af drab i Danmark er faldet de seneste år, men desværre ikke antallet af kvindedrab. Hvorfor det er sådan, giver Bent Isager-Nielsen sit kvalificerede bud på. Hør også hvordan politiets metoder indenfor bl.a. dna og anden teknologi har udviklet sig igennem årene. Og hvorfor Bent Isager-Nielsen ofte tænker på sin læremesters vise ord “Man jager et bæst og fanger et menneske”. En sætning, som også blev titlen på hans første bestsellerbog. Publikum kommer tæt på flere af de mest kendte kriminalsager, ligesom han giver sit bud på, hvordan man kan lære noget af de voldsomme forbrydelser.
Prisen er 175 kr
Tilmelding: ja, via www.loff.dk/jammerbugt eller https://aof.dk/aftenskole