Stormflod – I år er det 200 år siden Limfjorden ophørte med at være en fjord

- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
- Gjøl Natur og Kulturcafe, Havnen, Gjøl, 9440 Aabybro
- I samarbejde med
- Gjøl Natur og Kulturcafe
Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien.
Foredragsholder Bo Poulsen inddrager selvfølgelig Gjøl i sin fortælling.
Underviser
Bo Poulsen, professor, dr.phil., Aalborg Universitet
95 kr. for foredrag inkl. en forfriskning i pausen.
Bestil billetter her i linket :
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM13095/FolkeuniversitetJammerbugt