Om Biblo

27.06.18
Biblo er et online fællesskab for børn

Her kan børn under 14 år dele interesser med hinanden i online åbne grupper. Grupperne kan handle om alt, og de kan oprettes både af børn og bibliotekarer. Hver gruppe handler om noget specielt, som man diskuterer i den gruppe.

Man kan se alt på Biblo.dk hele døgnet, men der er lukket for at skrive anmeldelser, indlæg, kommentarer og likes mellem kl. 21 og 09. Moderatorer overvåger Biblo.dk mellem kl. 09 og 21 hver dag. 

Alle, der har et Unilogin kan se, skrive, uploade og deltage i konkurrencer på Biblo.

Man kan også låne bøger, film og spil på Biblo - lige som man kan på sit bibliotek.

Biblo er skabt og køres af de danske folkebiblioteker.

Biblo overvåges af voksne bibliotekarer.

Biblo kan bruges både i skolen og i fritiden - med sikkerhed

Mange børn vil bruge Biblo både i og uden for skoletiden. Man kan deltage i konkurrencer, der ofte laves i et samarbejde mellem skoler og det lokale bibliotek. For eksempel er "Sommerbogen" Danmarks største læse-konkurrence med over 4.000 deltagere hver sommer.

Der er produceret en film om Biblo, der varer ca. 1½ minut, og den henvender sig direkte til børnene. I filmen fortæller en af Biblos superbrugere, Caroline på 12 år, hvad hun bruger Biblo til.

Se den her.

Gå til Biblo her.