nyheder

Nyt billetsystem på Jammerbugt Bibliotekerne

02.09.20
Vi har længe arbejdet på en forbedret udgave af bibliotekets bookingsystem til arrangementer

Nu er systemet endelig blevet sat op, således at man bestiller og betaler sine billetter på samme tid.

Systemet hedder Place2book og er meget brugervenligt.

På Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside finder man først det ønskede arrangement og klikker derefter på den grønne knap for at bestille det ønskede antal billetter. Her skal det også angives, om man er medlem af Biblioteksklubben, som får rabat på billetter til alle bibliotekets arrangementer.

 Dernæst skal man indtaste navn og e-mailadresse, så billetten kan blive tilsendt ens mail. Til slut betaler man billetten med betalingskort, og man kan printe sin billet ud.

Billetten medbringes til arrangementet.

Personalet er behjælpeligt, hvis man har problemer med det nye bookingsystem.