Nye krimier september 2019

30.08.19
Så er der masser af nye krimier til sensommeren/ begyndende efterår. Bestil dem med det samme og kom forrest i køen.

Masser af krimifristelser der udgives på dansk i løbet af september.

Den første vi vil anbefale er et engelsk/amerikansk projekt. Karin Slaughter og Lee Child: Det rene guld En Jack Reacher og Will Trent kortroman. Will Trent er blevet sendt til Fort Knox for at undersøge om Jack Reacher kunne have noget med plottet at gøre i tyve år gammel mordsag.

Jack Reacher har helt anden mission, nemlig at infiltrere og optrevle et kriminelt netværk opererende i militærets inderkredse. Efter lidt efterforskning finder de begge ud af at der er langt større fisk i vandet, der skal fanges, og de må arbejde sammen for at have en chance for at løse denne udfordring.Et nyt spændende krimisamarbejde mellem Lee Child og Karin Slaughter, som har udgivet mange bøger hver for sig men aldrig noget sammen.

Det næste stop foregår i Sverige sammen med den meget rutinerede krimiforfatter Håkan Nesser: Halvmorderen. Adelbert Hanzon, som er krimiens hovedperson rammes i ungdommen af kærlighed og vanvid og fængsles efterfølgende i 43 år. Efterfølgende har han lyst til at opklare hvad der egentlig skete- de eneste der umiddelbart kan hjælpe ham er den halvgnavne nabo, samt den snakkesalig halvkusine, ikke dem der stod højest på hans liste. En sprogperle fra krimiverdenen indeholdende kærlighed, hævn, venskab og fjenskab.

Sidste stop på anbefalelsesruten er i Danmark. Katrine Engberg: Vådeskud. 4. bind i serien om Kørner og Werner.

Teenageren Oscar forsvinder pludselig og ingen kan umiddelbart finde ham. Kørner og Werner sættes på sagen der dog viser sig at være rigtig svær at løse. En ny aktør i sagen træder til da det ser aller sværest ud, nemlig forfatterspiren Esther, og hun bringer oplysninger ind i sagen der gør det hele mere spiseligt. Rigtig god dansk krimi.

Derudover er der følgende nyheder

Danske:

Inger Wolf : Giften

AJ Kazinski: Mordet på en havfrue

Poul-Henrik Pedersen : Banditter i habitter

Gretelise Holm: Dødfunden

Erik Frandsen : Fatale sekunder

Marianne Christensen : Vendsysselvendettaen

Peter Mogensen : Skyggespillet

Steffen Jacobsen : PROXY

Svenske:

Mikaela Bley: Liv

Martin Holmen : Nede til tælling

Magnus Montelius: Otte måneder

Sofie Saranbrant : Skammekrogen

Amerikanske :

Lou Berney: Destination Dallas

Harlan Coben: Led ikke efter mig

Stephen King : Anstalten

Engelske : 

Alex Marwood: De ondskabsfulde piger

Matt Wesolowski : Seks stemmer

Spanske

Augustin Martinez: Monte Perdido

Franske:

Guillaume Musso : Fortidens mørke

Schweiziske:

Jöer Dicker: Stephanie Mailers forsvinden