Nye krimier september 2018

30.08.18
Så er der nye krimier til efteråret

Vi starter i Norge, hvor to af nutidens største norske krimiforfattere har slået sig sammen.

Jørn Lier Horst og Thomas Enger: Nulpunkt. Første bind i denne serie om Alexander Blix og Emma Ramm, som er henholdsvis politikommissær og kendisblogger. Sagen starter med, at den forhenværende sportsstjerne Sonja Nordstrøm ikke dukker op til en mediebegivenhed omkring hendes nye bog. Emma og Alexander vikles ind i sagen, der muligvis udvikler sig til en mordsag. Meget spændende konstellation i norsk krimi, som bestemt er et besøg værd. Læs den.

De sidste to er danske : Vi starter med Jens Henrik Jensen: Lupus, som er fjerde bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen. Denne gang drager han til Harrild Hede, for at finde en forsvundet person. Sammen med sønnen skal mysteriet opklares i dette område, der er kendt for at huse ulve. Anmelderne er særdeles begejstrede.

Endelig nyt fra en af mine personlige favoritter, nemlig Julie Hastrup. Hun udgiver i september bogen "Blodspor". Rebekka Holm er tilbage i København efter afstikkeren til den svenske/finske skærgård. Tankerne omkring knivstikkeriet på kæresten gør, at Rebekka begraver sig i denne ikke relaterede sag. En hel familie er blevet udslettet i pænt kvarter i Nordsjælland og langsomt oprulles personernes fortid, der er meget dunkel og skrækkelige begivenheder under Francos styre oprulles. 7. bind i serien om Rebekka Holm.

Andre krimier der kan anbefales i denne måned:

Karin Slaughter: Brudstykker - 

Alex Karl Morell: Glasnøglen - dansk krimi

Stefan Ahnhem: Motiv x - svensk Fabian Risk-krimi

Husk bøgerne kan bestilles straks i formularen under teksten