Nye krimier maj 2021

03.05.21
Masser af spændende nye krimier - læs dem før din søster.

Husk de kan alle reserveres med det samme i vores formular

Nye krimier i maj 2021. De tre jeg giver et par ord med på vejen er alle danske. Vi starter med en historisk roman/krimi. Lotte Hammer udkommer med Sabibor, femte bind i serien der foregår under anden verdenskrig. Vi følger ss-soldaten Hartvig Vos, der efter en tur ved fronten flyttes til kz-lejr ved Sabibor i Polen. Her arbejder han som revisor med specialopgave i at finde ud af hvor guldet forsvinder hen fra lejren når det nu ikke ender i Berlin. Her støder han på tre kvinder/piger fra tiden i Warzawa og han redder dem i sidste øjeblik fra gaskamrene. Sulten hærger i lejren og en konflikt er på vej i dette velskrevne værk fra Danmarks førende krimiforfattere søskendeparret Lotte og Søren Hammer.

Næste på listen er Anna Grue: Døden i kurbadet. 2. bind i serien der følger efterlønner Anne-Maj Mortensen. Efter en besværlig knæoperation tager hun på luksus spa-ophold, der viser sig langt fra at kunne leve op til det prædikat. Da en af de andre kur-gæster pludselig dør går hun ind i opklaringen på trods af det lokale politis modvilje . Handlingen foregår igen i området omkring Nykøbing Sjælland. Endnu en god kvindekrimi der ikke bliver for barsk til nogen potentiel læser.

Endelig er der nyt fra Lone Theils:Undergravet. Dette er andet bind i serien om Signe Brask. Hendes dårlige forhold til chefen gør at hun denne gang udtationeres i Klitmøller, Thy. Her forsvinder præstens smukke unge kone og da Signe kratter lidt i overfladen finder hun ud af at der foregår en udvidet religionskrig mellem surferne og fiskerne i lokalsamfundet. Ikke nok med det bliver hun konfronteret med noget fra hendes fortid som hun har meget svært ved at kapere. 

Derudover er der følgende krimier vi kan anbefale:

de danske:

Thomas C Krohn: Virussen fra Svalbard

Jesper Nicolaj: Jeg fryser om dine hænder

Lotte Petri: Maskemanden

Bjarne Hatting: Det forkerte mord

Tom Oxager: Fælden klapper

Helle Mogensen: Malstrøm

 

De svenske:

Tove Alsterdal: Stormflod

Lina Bengtsdotter: Beatrice

Klas Ekman: De kompetente

 

De engelske:

Sharon Bolton: Spalten

Alison Belsham: Giftige nåle

Elly Griffiths: Døden mellem linjerne

 

Den islandske:

Ragnar Jonasson: Øen

 

Den schweiske:

Joel Dicker: Mysteriet på værelse 622

 

Den canadiske:

Ashley Audrain: Instinktet

 

Den tyske:

Klaus-Peter Wolf: Østfrisered

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.