nye krimier Juni 2018

01.06.18
I juni måned er der mange spændende udgivelser i krimi/spænding-regi - læs dem før din nabo.

Krimier i Juni 2018

Vi starter i USA med en ret sjov konstellation: Bestsellerforfatter James Patterson har skrevet bogen "Præsidenten er forsvundet" - sammen med ingen ringere end Bill Clinton. Anmelderne i USA er enige om at det er årtiets politiske thriller. Vi følger præsidenten 3 dage, hvor han er væk fra offentligheden. Krimien får liv gennem Clintons insiderhemmeligheder samt Pattersons fantastiske sprog. En af de bøger der bare SKAL læses i løbet af sommeren.

Så tager vi på en tur til Danmark hvor Anne Mette Hancock giver os opfølgeren til debutromanen "Ligblomsten" fra 2017. "Mercedes-snittet" hedder den. Her følger vi igen Kaldan og Schäfer i forsøget på at opklare mysteriet om den forsvundne dreng Lukas. Hvem er Æblemanden? og har det hele noget med Lukas' mors hang til at kigge dybt i flasken? Endnu en flot og hæsblæsende dansk krimi.

Vi bliver i Danmark med forfatteren Søren Sveistrups "Kastanjemanden". Det er forfatterens første krimi, men de fleste danskere kender ham alligevel fra TV-serien "Forbrydelsen" 2 kvinder findes myrdet med de ligheder at de begge mangler en hånd samt har en kastanjemand dinglende over sig.Kastanjefigurerne bærer på et spor fra forsvundet ministerdatter, der forsvandt for et år siden. Thulin og Hess hedder betjentene, der skal opklare mordene og forhindre nye i at ske i denne meget flotte krimidebut.

Vores imponerende rundtur i det danske krimiunivers stopper med Anna Ekbergs "Havets børn" - tredje bog fra forfatterkonstellationen Anders Rønnow Klarlund/Jacob Weinrich. Rebekka er som 17-årig impliceret i en forfærdelig trafikulykke, hvor hun mister både mor og ufødt datter. 17 år efter ser alt ud til endelig at flaske sig for hende, hun sælger dyre ejendomme i Jylland, tjener godt, men så rammer skæbnen hende igen - denne gang med en aggressiv kræftsygdom. Eneste redning ser ud til at være en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem, men da faderens celler ikke passer sammen med hendes ruller lavinen og faderen er nødt til at fortælle nogle sandheder fra dengang omkring bilulykken. Igen en flot krimi fra forfatterparret.

Sidst men ikke mindst skal vi en tur til Sverige og Gotland, hvor Knutas og Karin Jacobsen for 13. gang i "Det andet ansigt" skal have opklaret nogle mord. Den kendte kunstner Henrik Dahlman myrdes og sideløbende med politiet går journalisten Johan Berg i gang med egen efterforskning der flere gange bringer hans eget liv i fare. Mari Jungstedt er en af de allerstørste skandinaviske krimiforfattere og heller ikke denne gang skuffer hun det store publikum.

Udover de ovennævnte krimier er der flere andre fristende titler

Fra USA

Harlan Coben: Giv ikke slip

Sara Koch : Kvinden mellem os

Tess Gerritsen : I satans tjeneste

Cody McFadyen : Bødlens værksted

Fra England

Stuart Macbride: Knoglekræmmerens vals

Kathrine Webb: Gemmesteder

Lee Child: Falske værdier

Robert Brydza: Øjne i mørket

Andrew Taylor: Den tavse dreng

Fra Danmark

Christian Frost : Valmuemanden

Carsten Busk : Stedfortræderen

Lars Kjædegård: Sherif

Fra Norge

Geir Tangen: Hjerteknuser

fra Tyskland

Nele Neuhaus: Ulven

og endelig fra Sverige

Roslund og Hellström: Tre minutter

Husk bøgerne kan reserveres med det samme via formularen 

RIGTIG GOD KRIMI_SOMMER