
Nye krimier 2021 januar
Godt nytår til krimifolket.
Januar byder på mange spændende kriminyheder- jeg har valgt en svensk, en norsk og en engelsk at anbefale, husk alle nævnte krimier kan reserveres staks.
Vi starter i Sverige med "Natsangeren" fra Johanne Mo. Vi er på Øland ved Kalmar i det Sydsvenske, hvor politiefterforsker Hanna Duncker søger og får arbejde, efter ikke at have været i området siden barndommen, der foregik samme sted. Hendes far Lars Duncker var også betjent i samme område, men det endte brat, og mange ser med skepsis på at familien igen er repræsenteret i det lokale politi. Der er lagt op til god gedigen hyggelig spænding i denne nye svenske krimiserie. Dette er første bind.
Turen går videre til England med Matthew Arlidge : "Langt ude i skoven" Handlingen foregår i New Forest, hvor en eller anden huserer med mord til følge. Politikommissær Helen Grace tager sagen, der hurtigt viser sig at bringe hende selv i yderste livsfare i jagten på den skabning der hjemsøger skoven. Velskrevet isnende uhyggelig spændingbog/krimi fra det engelske. Læs den.
Vi slutter rundturen i Norge, hvor tredje bind i serien fra Thomas Enger og Jørn Lier Horst er udkommet. "Slagside". Efterforsker Sofia Kovic gennemskuer mønster i mord begået det seneste år i området omkring Oslo, men inden hun får informeret chefen Alenxander Blix, bliver hun skudt i egen lejlighed, og så er efterforskningen lige vidt.
Alexander Blix går videre i efterforskningen, og skyder en mistænkt, men er det den rigtige eller er den skyldige stadig på fri fod.?
Endnu engang følger vi Alexander Blix samt Emma Ramm, nyhedsblogger. Noget af det bedste på krimifronten fra det norske.
Disse kan reserveres nu:
'Danske:
Lotte og Søren Hammer : Byen ved Volga
Sarah Engell : Den kinesiske tvilling
Marianne Monteau: Grønlænderen
Tommy Thorsteinsson: Falkeblik
Tom Thomasen: Det sidste opgør
Arne Woythal: Skrædderen fra Bagdad
Anne Mette Kirk : Låst
Marianne Rohweder: Hundeungerne.
De svenske:
Anders De La Motte: Forårsoffer
Ninni Schulman: Når tiden går i stå
Anna Jansson: Datter savnes
De engelske:
Alison Belsham: tatotyven
Lee Child: Gæsten
Tim Weaver: Jagten på de døde
De canadiske:
Louise Penny: Hvad øjet ser
Louise Penny: Det smukke mysterium
Den amerikanske:
Charlie Donlea: Det forladte hus
Den norske:
Tom Egeland : Falken.