Har du ukrainere boende eller har du kontakt til dem på anden vis?

05.04.22
På Jammerbugt Bibliotekerne vil vi gerne hjælpe både dig, som huser ukrainske flygtninge, og de ukrainske familier/personer, der kommer til Jammerbugt Kommune.

Vi har samlet nogle links, som kan være nyttige, når man som ukrainsk flygtning har brug for hjælp og information.

Information fra Jammerbugt kommune:  Krigen i Ukraine giver anledning til mange spørgsmål. Derfor har Jammerbugt Kommune oprettet denne side med informationer. Siden vil løbende blive opdateret med relevante links og information.

 

Ansøg om opholdstilladelse, visum eller asyl: Udlændingestyrelsen og SIRI har grundet krigen i Ukraine lavet denne informationsside med spørgsmål og svar målrettet personer fra Ukraine, der ønsker at opholde sig i Danmark eller er i Danmark. Her kan du bl.a bestille tid, hvis du ønsker opholdstilladelse: Tidsbestilling - Ukraine (særlov) - biometri til opholdstilladelse (kubedata.dk).

Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevante spørgsmål og svar.

Kriseinformation til ukrainere :Kriseinformation.dk er de danske myndigheders fælles hjemmeside, der samler informationer, spørgsmål/svar mv. om situationen efter den russiske invasion af Ukraine.

Dansk flygtningehjælp.dk: FAQ og hotline

DRC Dansk Flygtningehjælp er en førende, international flygtningeorganisation, der støtter flygtninge og internt fordrevne hele vejen: under eksil, under bosættelse og integration i et nyt land og efter hjemkomst.

Ny i Danmark.dk: Information-til-ukrainske-statsborgere:

Udlændingestyrelsen og SIRI har grundet krigen i Ukraine lavet denne informationsside med spørgsmål og svar målrettet personer fra Ukraine, der ønsker at opholde sig i Danmark eller er i Danmark. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevante spørgsmål og svar.

JobguideUkraine.dk

JobguideUkraine.dk er udarbejdet som en del af ”Partnerskab om ukrainere i job”.

Bag partnerskabet står den danske regering i samarbejde med arbejdsgiverne, fagbevægelsen, kommunerne og regionerne.

Formålet med jobguideUkraine.dk er at give fordrevne fra Ukraine et samlet overblik over, hvad det vil sige at skulle søge et job i Danmark. Samtidig skal den give arbejdsgiverne et overblik over, hvordan de kan gøre deres jobopslag tilgængelige for fordrevne fra Ukraine.

Krisehjælp til ukrainere:

At opleve krig eller være pårørende til folk i krig kan være en stor psykisk belastning.

Derfor tilbyder Region Nordjylland nu psykosocial krisehjælp til de ukrainere, der enten er bosiddende i regionen eller er kommet til Nordjylland grundet krigen i deres hjemland.

 

Bibliotekets tilbud til ukrainere:

Bliv bruger på biblioteket

Det er helt gratis og selvom man ikke har fået et sygesikringskort, kan man stadig godt blive oprettet. Det er en fordel, at de har en eller anden form for ID med.

Med et bibliotekskort kan man, udover at bruge biblioteket fysisk også få adgang til en masse gode tilbud som e-bøger og magasiner online - også på ukrainsk.

Ophold, ro, hygge, fri internet, leg og sjov på biblioteket

På biblioteket kan du rigtig meget, og du kan være her helt uden at blive registreret eller melde dig ind.

Der er fri internetadgang på alle vores PC'er og også gratis wifi, hvis man selv har bærbar, iPad eller smartphone med.

Læsestof på ukrainsk

Vi kan desværre ikke skaffe fysiske ukrainske bøger i øjeblikket. Der var ikke ret mange titler i Danmark i forvejen og det er p.t. umuligt at købe flere. Vi har en del bøger på polsk og kan ret let skaffe bøger på russisk, hvis det har interesse, men der findes muligheder for læsestof på ukrainsk online:

En række forlag og litteraturprojekter har stillet ukrainske børnebøger gratis til rådighed online:

Læs mere om gratis ukrainske børnebøger ved at klikke på linket.
 

eReolen Global får flere og flere ukrainske bøger og magasiner

Man skal være oprettet som bruger på biblioteket for at låne. Herefter vælger man Jammerbugt Bibliotekerne, skriver lånerkortnummer/CPR-nummer + den pinkode man selv vælger, når man bliver oprettet.
Man kan også hente en app til sin mobil eller iPad, hvis man gerne vil hente bøgerne ned og læse dem online: app'en hedder Libby.
 

PressReader har mange ukrainske aviser og blade:

Vær dog opmærksom på, at en del af de ukrainske titler ikke er opdateret med nye numre i længere tid.
Der findes også polske og russiske magasiner og blade i PressReader. F.eks. russiske Новая Газета/Novaya Gazeta, der en kendt for at være en uafhængig, russisk avis.

På Emu.dk, finder du simple billed-ordbøger

Billed-ordbøger kan være gode at bruge for børn, der skal lære et nyt sprog - om det så er dansk eller engelsk.

Filmstriben - Filmstriben:

Man skal være oprettet som bruger på biblioteket for at låne. Herefter vælger man Jammerbugt Bibliotekerne, skriver lånerkortnummer/CPR-nummer + den pinkode man selv vælger, når man bliver oprettet

På filmstriben kan du bl.a finde dokumentaren Filmstriben - Oleg og krigen om den        10-årige Oleg, som bor i det østlige Ukraine – en krigszone, som ofte genlyder af antiluftskyts og missilbombardementer.