Billedbøger på eReolen

Har i læst alle billedbøger i hjemmet? Så find nye friske historier på eReolen.

Der er et væld af skønne billedbøger du kan læse med dit barn på Ereolen. Klik her!

Find dem under fanen E-bøger, dernæst Børn og Unge, og vælg derefter alder.

 

Her lidt inspiration til billedbøger du kan finde på eReolen

Sørejsen

Brittany Candau

Elsa og Anna er på sejltur, og alle vil gerne se Elsas magi i virkeligheden. Men Elsa er genert, men kun lige indtil der kommer nogen der virkelig har brug for hendes magiske kræfter.

Hvis man er Frost-fan findes der mange flere e-bøger i serien, om Anna, Elsa, Sven, Olaf og de velkendte figurer fra filmene på eReolen. Og endnu flere titler på lydbog, hvis man har lyst til at prøve det.

Velegnet til højtlæsning fra 4-7 år

Striber, Striber, Striber

Af Kåre Bluitgen.

Zeb, den lille zebra er ved at være træt af striberne i zebraflokken, og tager ud på savannen, for der må være noget større og bedre end bare striber. Han møder bl.a. myreslugere, løver og elefanter, inden han til sidst finder sin egen plads på savannen. Fin og vellykket billedbog til gode oplæsningsstunder og samtale med børn i alderen 4-7 år.

Sur sur sur, lille bi omkring – og andre børnesange

Lea Letén

Klassiske børnesange til de helt små, med fine illustrationer til.

Måske i trænger til at synge og bevæge jer lidt i denne tid, også med de mindste. Så er denne billedsangbog et ganske godt bud.

Isbjørnen Frederik vil have en ven

Julie Sonne Vilstrup

Isbjørnen Frederiks bor alene i sit bur i zoo, og han savner en ven. Desværre svarer inden af de andre dyr i zoo på hans brøl. Frederik bliver trist, men pludselig går lågen op, og Frederik får en dejlig overraskelse – måske får han alligevel en ven?

I bogen besøger man de forskellige dyr i zoo, og ser om de lever i flok eller foretrækker deres eget selskab. Der er dyrefotos ved hvert oplag i bogen og de passer fint til handlingen.

Bogen vil glæde mange dyrevenner fra 4 år. Historien kan også være udgangspunkt for en snak om hvordan det føles at være alene, enten som vilkår eller efter eget valg.

Onkel Rejes sørøverhistorier

Af Mads Geertsen

Onkel Reje læser op for vennen Brille af sine sørøverhistorier og vrøvlevers om kæmpekrabben Ronaldo, den skæggede havfrue og alle de andre. Og Onkel Reje er som altid herligt politisk ukorrekt og grænseoverskridende.

Bogen er inddelt i en række mindre historier adskilt af vrøvlevers og illustreret med fotokollager af de kendte tv-figurer. Bag i bogen findes en cd, hvor historierne hen over let underlægningsmusik læses op af onkel Reje med tilhørerende spørgsmål fra Brille.

For billedbogslæsere fra ca. 4-6 år.

Kalle og Giraf bygger hule

Jørgen Stamp

Aben Kalle og hans ven Giraf bygger hule i et træ. Da Kalle rammer sin finger med hammeren, bliver han ked af det og vil ikke være med alligevel. Heldigvis får de brug for ham til at anbringe flaget øverst på hulen.

En sød lille bog om venskab, hjælpsomhed og fællesskab.

Velegnet til oplæsning for 2-3 årige.

Benny og Bips – på den anden side

Klaus Baumgart

De to venner Benny og Bips, undersøger hvordan det er at bo på den anden side af kloden. De binder for en sikkerheds skyld et reb om livet, så de ikke falder af, når de kommer om på den anden side. Hvordan mon det går?

En charmerende billedbog for nysgerrige børn, hvor man kan filosofere over, hvordan det er at bo på den anden side af kloden, og hvordan man kommer derhen.

Er velegnet til oplæsning og dialog med børn fra 4 år.

 

Inderst Inde.

Disney, Pixar

Baseret på film af samme navn.

Handler om pigen Riley, der har 5 følelser inde i hovedet som bestemmer, hvordan hun har det: Glæde, Tristhed, Vrede, Frygt og Afsky.

En dag fortæller Riley’s forældre hende, at de skal flytte, og så kommer alle følelserne på overarbejde. En dejlig historie om de mange følelser vi alle indeholder. Velegnet til højtlæsning for 4-8årige Disneyfans.

 

Find flere på eReolen