Biblioteksklubben
Biblioteksklubben

Biblioteksklubben

Biblioteksklubben er et nyt tilbud til alle Jammerbugt Kommunes voksne biblioteksbrugere. Det er ganske GRATIS at blive medlem af klubben.

Jammerbugt Bibliotekerne etablerer klubben for dig, som gerne vil have mere ud at dit bibliotek og som også ønsker at være en del af et fællesskab.

 

Hvorfor etablerer vi en biblioteksklub?

Vi vil rigtig gerne i tættere kontakt med vores biblioteksbrugere. Vores idé med klubben er derfor primært at få mulighed for en bedre dialog og en tættere kontakt med vores brugere.

Efter at have indført selvbetjening på alle Jammerbugt Bibliotekernes afdelinger, er der mange biblioteksbrugere, som vi ikke er i kontakt med, fordi de primært benytter biblioteket i den selvbetjente åbningstid. Disse brugere vil vi også rigtig gerne i dialog med om bibliotekets tilbud.

 

Hvorfor blive medlem?

Som medlem af Biblioteksklubben får du følgende fordele:

· En fin biblioteks-mulepose i gave, når du melder dig ind.

· Rabat på Jammerbugt Bibliotekernes arrangementer.

· Invitation til medlemsmøder, hvor vi drøfter klubben og biblioteket – og hvor du også har rig mulighed for at komme med ønsker og egne idéer.

· Inspirerende fællesskab og socialt samvær i et nyt netværk.

· Nyhedsbreve fra biblioteket på mail hvert kvartal.

· Med tiden tilbud om eksklusive kulturelle udflugter. Det kan for eksempel være til Krimimessen i Horsens, kunstmuseer i regionen o. lign.

 

 

Hvem kan blive medlem?

Alle kan blive medlem, når de er fyldt 18 år. Du skal være meldt ind som låner på Jammerbugt Bibliotekerne og du skal have en mailadresse, så vi kan sende dig nyheder og tilbud. Vi hjælper dig gerne med oprettelse af en mailadresse, hvis du ikke har en.

 

Hvor kan jeg melde mig ind i Biblioteksklubben?

Du kan melde dig ind på alle Jammerbugt Bibliotekernes afdelinger: Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev. Se adresser, telefonnumre samt mail-adresser på bagsiden.

 Når du melder dig ind, får du udleveret din mulepose.

 

På gensyn i Biblioteksklubben!

 

Filer