Brovst Bibliotek
Brovst Bibliotek

Bibliotekerne genåbner

19.11.20
Jammerbugt Bibliotekerne genåbner mandag d. 23. november, da regeringen har ophævet de særlige Covid-19 restriktioner, som Jammerbugt Kommune var underlagt.

Bibliotekerne i Brovst, Aabybro, Fjerritslev og Pandrup åbner mandag d. 23. november kl. 7 med selvbetjening, du kan møde personalet fra kl. 10.

Bogbussen kører også igen fra mandag.

Nåede du ikke at hente dine reserverede materieler før nedlukningen, kan du nå det frem til og med 1. december. Hvis du allerede ved, du ikke er interesseret, så kontakt venligst dit bibliotek.

Der vil være frit lejde til at aflevere materialer lånt før nedlukningen til og med 10. december, der vil ikke være krav om betaling af eventuelle gebyrer. Frem til 10. december kan du betragte eventuelle hjemkaldelser som påmindelser.

Vi glæder os til at se jer!