Ulven i hjertet
Ulven i hjertet

Ulven i hjertet

01.06.17
"Hun lå i en ring af sne med armene strakt ned langs siderne. Hendes øjne var åbne, grå og matte, de spejlede de truende skyer over os. Blod, virkelig meget blod, i vrede linjer hen over hendes mund og smurt ud over hendes vatterede hvide skijakke(...)Ens hoved gør mærkelige ting når man er i chok. Jeg skreg ikke eller råbte op eller græd. Jeg begyndte at synge." Citat fra Ulven i hjertet af Andrea Hannah

Ulven i hjertet af Andrea Hannah er en anmelderrost YA-thriller om sindets afkroge, om svigt, traumer, forglemmelse og det ufortalte. Om hvordan ikke alt tabt, nødvendigvis bør findes igen. Da Claire en aften sender sin lillesøster Ella hjem fra en fest, ændres deres liv sig for altid. For Ella nåede ikke hjem. I stedet findes hun dagen efter. Efterladt såret i sneen. 

"Hun lå i en ring af sne med armene strakt ned langs siderne. Hendes øjne var åbne, grå og matte, de spejlede de truende skyer over os. Blod, virkelig meget blod, i vrede linjer hen over hendes mund og smurt ud over hendes vatterede hvide skijakke(...)Ens hoved gør mærkelige ting når man er i chok. Jeg skreg ikke eller råbte op eller græd. Jeg begyndte at synge."

Efter overfaldet sendes Claire til Manhattan for at komme sig over chokket. Men skyldfølelsen over at have ladet Ella være alene den fatale aften hjemsøger stadig Claire. Bag hvert gadehjørne fornemmer hun nemlig den samme fare, som lurede dengang overfaldet fandt sted. Claires psykolog kalder det en sygelig angst, men Claire kender sandheden: Det var ulve, der overfaldt Ella, og nu vil de have mere. 

Da Claire får at vide at Ella er helt forsvundet vender hun tilbage til hjembyen i Ohio, for at stå ansigt til ansigt med sin ødelagte familie. Claires eneste trøst er Ellas dagbog, der leder hende på sporet af den frygtindgydende sandhed bag Ellas overfald og forsvinden. Men der er store huller i hendes hukommelse omkring overfaldet og tiden efter. Meget har ændret sig i byen og alle ser skævt til hende. Selv hendes forældre. Sammen med vennen Grant begiver hun sig ud i en søgen efter Ella. Efter sandheden. Men når alle skjuler noget er det ikke nemt. 

Historien er ganske spændende og tager flere gange en drejning lige når man troede at man havde regnet plottet ud. Gennem hele historien gives små hint, der på en fin måde leder frem til den endelig afsløring. 

Hovedpersonen Claire er ifølge de fleste andres mening skør, angst og muligvis farlig. I hendes egen opfattelse er det omverdenen, der er helt blinde over for at det er ulvene, der står bag angrebene. Man bevæger sig hele tiden på kanten uden helt at kunne skelne, hvad der er rigtigt og hvad der ikke er. Man får et godt billede af at sandhed og frygt er en individuel opfattelse. 

Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard Lindstrøm

 

Materialer
  • Bog

Ulven i hjertet

Af Andrea Hannah (2017)
Ulvene havde overfaldet Ella, flået hendes ansigt til ukendelighed. Nu er Ella forsvundet, og Claire forstår, at ulvene blot venter på at angribe igen, de er tilbage. Claire må finde Ella før ulvene gør det
Læs mere
  • Bog

Ulven i hjertet

Af Andrea Hannah (2017)