indiana jones

Noget der ligner.....

03.12.20
På skattejagt som Indiana Jones Du kender sikkert Indiana Jones, der tager på farefulde og spændende eventyr for at finde skatte rundt om i verden. Men hvem siger, at børn og unge ikke kan tage på de samme mega seje eventyr i bedste "Indy style"? Det kan de ihvertfald i bøgerne!

På skattejagt som Indiana Jones

 

 

Du kender sikkert Indiana Jones, der tager på farefulde og spændende eventyr for at finde skatte rundt om i verden. Men hvem siger, at børn og unge ikke kan tage på de samme mega seje eventyr i bedste "Indy style"? Det kan de ihvertfald i bøgerne!  

  

  1. Samlingens Vogter: Tyvefældens forbandelse af Kasper Hoff

13-årige Kevin lever et helt normalt liv, indtil han en dag arver sin grandonkels samling af sære ting fra hele verden. Men med samlingen følger et ansvar. Grandonkel Kaj var nemlig shaman, og tingene i samlingen har magiske egenskaber.

2. Jake Atlas - Smaragdslagens grav af Rob Lloyd Jones

I en hæsblæsende skattejagt rundt i egyptiske gravkamre forsøger Jake og søsteren Pandora at finde Osiris-mumien før medlemmerne af den hemmelige kult, som har kidnappet deres forældre.

 

3. RobinSamse på skatteøen af Kim Langer.

En dag kommer Robin og Samrita forbi en mystisk butik, hvor de finder en rigtig gulddukat som Samrita bider i og pludselig befinder Robin og Samrita sig på en ø langt borte, med en blodtørstig piratkaptajn og en skat.

4. Katakombens hemmelighed af Tom Egeland

14-årige Robert tager med sin mor til Rom for at udforske en nyopdaget katakombe. Men turen vil blive langt farligere end han nogensinde kunne drømme om.

5. Larverne - Pavens Yndling af Troels M. Palshof

Med den amerikanske efterretningstjeneste lige i hælene, bliver Linus og hans venner Anton, Christian og Morten sammen med den mystiske No_Name, viklet ind i en sælsom og hæsblæsende jagt på en legendarisk sommerfugl.