De forbandede år
De forbandede år

De forbandede år

21.12.20
Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard Lindstrøm. Filmen kan ses på FIlmstriben.dk

Fantastisk gribende film om de første år af Danmarks besættelse. Filmen indeholder også et rørende familieportræt af overklassefamilien Skov. Da direktør Skov har venner i regeringen, får vi også nogle politiske vinkler med. Et must see for alle. Kan ses fra 15 år.

Karl Skov er ejer af en elektronikfabrik og bor med sin kone og fem børn i en storslået villa nord for København. Direktør Skov er en mand med venner på højtstående steder, og han er vant til at have indflydelse på mangt og meget og til at tingene løser sig i hans favør. Et vennepar søger hjælp hos familien, men i sin naivitet angiver Karl Skov parret i den tro, at regeringen nok skal hjælpe, og parret ender i en koncentrationslejr. Han kæmper filmen igennem for at gøre det rigtige for fabrikken og medarbejderne og ikke mindst sin familie. For at undgå konkurs begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. På familiefronten er der også kaos: den ældste søn er officer i den danske hær, men melder sig til Frikorps Danmark og bliver sendt til Østfronten. En anden søn samarbejder med kommunisterne. Og deres eneste datter, Helene, stikker af til Norge og gifter sig med en tysk ubådsofficer.

Fantastisk gribende og rørende film om de første år af besættelsen, der sætter fokus på de grimme ting under krigen, der ikke bliver snakket så højt om. Alle spiller suverænt og historien er skruet mere end almindeligt godt sammen. Kan varmt anbefales. Kan ses på Filmstriben.

Tags
Materialer
Karl Skov ejer en elektronikfabrik og bor i en storslået villa nord for København sammen med sin kone og fem børn. For at undgå konkurs begynder han - mod sin overbevisning - at producere til tyskerne
Læs mere